- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
466

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tornøe, Wenzel Ulrik, f. 1844, Genremaler - Torp, Carl, f. 1855, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1892 blev kjøbt til Statens Samling. T. ægtede 18. Juli 1876 Karen
Elisabeth Blumer (f. i Horsens 18. Sept. 1847), Datter af Kjøbmand
Samuel B. (f. 1795 d. l885) og Bolette Marie Abigael f. Vendelboe
(f. 1814 d. 1889). Hun debuterede 1874 paa Charlottenborg med et
anonymt udstillet Billede «En aaben Smykkeæske», der udmærkede
sig ved ikke ringe koloristiske Fortrin; senere har hun udstillet
Portrætter og Genrestykker, af hvilke «I Forlovelsestiden» (1885)
blev kjøbt til Musæet i Odense.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.

Sigurd Müller.


Torp, Carl, f. 1855, Retslærd. T. er født 8. Juni 1855
i Flensborg og Søn af ndfr. nævnte Generalkrigskommissær Franz
Louis T. Efter at have tilbragt sine første Barndomsaar i
forskjellige Byer i Hertugdømmerne, hvor Faderen laa i Garnison, kom
han i 1862 til Frederiksborg. Han besøgte den lærde Skole der
fra 1865-68, men tog derefter til Orlogs som Lærling 1869 og
1870. I 1871 bestod han Adgangsprøven til Søofficersskolen og
var i de følgende Aar paa Togter med Kadetskibet, men tog
derpaa sin Afsked fra Marinen og læste privat til Artium. Han blev
Student 1874 og juridisk Kandidat 1879. Rejste fra Efteraaret 1881
til Sommeren 1883 i Udlandet og studerede navnlig i Leipzig,
Paris, London og Christiania. Saa vel før som efter denne Rejse
manuducerede han til juridisk Examen og arbejdede for
forskjellige Sagførere. I 1884 opnaaede han den juridiske Doktorgrad
(Afhandlingen handlede om «Besiddelsen og dens Betydning i
retlig Henseende»), og i 1886 udnævntes han til Professor i
Lovkyndighed ved Kjøbenhavns Universitet. Foruden denne Stilling har
T., hvem hans personlige Egenskaber i forskjellige Retninger have
gjort til en søgt Mand, i Tidens Løb beklædt mange andre Hverv.
Fra 1894-1900 var han Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn. For
Regeringen har han udarbejdet og deltaget i at udarbejde flere
omfattende Lovudkast. Han var en Tid Formand for dansk
Forfatterforening og er nu Formand i Kriminalistforeningen samt
Medlem af Bestyrelsen for juridisk Forening. End videre er han i
Bestyrelsen for adskillige Aktieselskaber, deriblandt et af Landets
største, det forenede Dampskibsselskab. 1884 ægtede han Marie
Thaulow, Datter af Apotheker T. i Christiania.

Foruden det ovenfor omtalte Skrift og en Række mindre
Afhandlinger i juridiske Tidsskrifter har T. udgivet følgende Værker:
«Hovedpunkterne af Formuerettens almind. Del» (1890); «Om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free