- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
468

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torp, Franz Louis, 1818-94, Hippolog - Torp, Jens, 1783-1849, Generaldecisor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dagen ved det af Landhusholdningsselskabet prisbelønnede Skrift
«Landhesteavlen i Danmark» (1854), et Arbejde, som man endnu
læser med Fornøjelse. I disse Aar laa han i Garnison i Holsten
og Slesvig og udnævntes 1856 til Ritmester. S. A. blev han
Medlem af Remontekommissionen. l 1862 blev han sat å la suite for
efter Opfordring at overtage Ledelsen af Stutteriet i Frederiksborg,
og i 1862 og 1863 foretog han hippologiske Rejser til Frankrig,
Spanien og Algier. 1864 ansattes han som Stutmester og fungerede
som saadan, til Stutteriet, i 1871 blev ophævet som Statsinstitution.
Da C. F. Tietgen overtog Stutteriet, vedblev T. imidlertid at
bestyre det. 1873 kjøbte han i Rusland nogle orientalske Hingste
og Hopper til Stutteriet. Da dette endelig ophævedes i 1876,
overtog T., som i 1872 var udnævnt til Generalkrigskommissær,
Posten som administrerende Direktør for Kjøbenhavns
Sporvognsselskab, hvilken Stilling han beklædte til Begyndelsen af 1894. I
1878-87 var T. Medlem af Stutterikommissionen og udgav dens
Aarsberetninger.

T. døde 20. Juni 1894 af et Hjærteslag i Reinbeck ved Hamborg.
Han havde i 1854 ægtet Catharina Maria Volckers, Datter af
Jægermester V. i Holsten. Hun døde 28. Avg. 1887.

Erslev, Forf. Lex.
Milit. Tid. 1894.

B. Bang.


Torp, Jens, 1783-1849, Generaldecisor, var Søn af Kjældermand
Mikkel Jensen T. (d. 1812) og Kirstine Larsdatter, begge fra
Jylland. Han blev født i Kjøbenhavn 14. Jan.. 1783 og besøgte
indtil sin Konfirmation Frue Latinskole. Han kom saa som
Skriverdreng til Land- og Søkrigskommissær Pflueg (XIII, 89) i
Kalundborg. Da Pflueg gik af 1803, tog T. tilbage til Kjøbenhavn og
læste til dansk-juridisk Examen, som han absolverede 1805.
Samtidig var han som Volontær traadt ind i General-Kommissariatskollegiet,
og i dette skulde han fra den laveste Stilling efterhaanden
rykke op i en af de højeste Poster i Administrationen. 1806 blev
han Kancellist, 1807 Fuldmægtig og virkelig Krigskancellisekretær,
1808 tillige Kommissariatssekretær i Feltkommissariatet, der var
blevet oprettet 1805 til Hjælp for de Troppeafdelinger, som paa Grund
af de urolige Tider i Evropa næsten altid maatte være samlede
ved Landets Sydgrænse. 1809 blev han i. Expeditionssekretær i
1. Departement, hvorfra han 1810 afgik for at blive i. Fuldmægtig
i «Bureauet for den danske Armees Forflegning.» 1819 udnævntes
han til Chef for General-Kommissariatskollegiets 1. Departement, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free