Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trellund, Johannes, 1669-1735, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
337), S. Lintrup (X, 336), J. Ocksen (XII, 376) og flere. 1692 tog
han theologisk Examen og besøgte derefter 1692-97 tyske,
hollandske og engelske Universiteter – i Berlin traadte han i
Forbindelse med den bekjendte Pietist Ph. J. Spener, hvilket fik
Betydning for ham i hans senere Virksomhed, i det han hørte til det
første Hold af theologiske Professorer her hjemme, som uden selv
at være Pietister stillede sig mildt dømmende over for denne
Livsretning. Masius, som havde planlagt hans Rejser, udvirkede, at
han kaldtes tilbage 1697 med Løfte om et Professorat, først i
Filosofi og derefter i Theologi, men da der intet Professorat var
ledigt, blev han 1699 Lektor i Theologi i Christiania og 1701
Feltprovst ved de danske Lejetropper i Italien. 1704 fik han Orlov
og gjennemrejste derefter Italien med et længere Ophold i Rom.
1705 blev han Professor Eloqventiæ, 1707 Stiftsprovst i Christiania
og 1711 kaldet tilbage som Professor i Theologi. 1712 blev han
Medlem af Missionsbestyrelsen. Da Professor H. Bartholin og Præsten
M. C. Wolfburg rettede vægtig Indsigelse imod den ostindiske
Missions Arbejdsmethode, tog T. til Gjenmæle herimod, og der
blev fra begge Sider vexlet adskillige Stridsskrifter, de fleste dog
utrykte, indtil Striden standsedes 1718 ved en kongelig Forordning.
1715 blev det overdraget ham tillige med Professor H. Steenbuch
og Stiftsprovst J. Lodberg at gjøre Forslag til en bedre. Ordning
af de norske og særlig de nordlandske Kirkeforhold, og 1716 fik
han Befaling til at forfatte et Forsvar for Barnedaaben imod den
slesvigske Sværmer O. L. Strandiger (XVI, 477). Disse og andre
offentlige Hverv hindrede ham dog ikke i at opfylde sine
Forpligtelser som Professor. 1712-24 udgav han 19 Disputatser over
exegetiske og kirkehistoriske Æmner.
1725 blev T. udnævnt til Biskop i Viborg – et Misgreb, som
forbitrede ham Resten af hans Liv. Han blev der stillet over for
store Vanskeligheder, som han ikke magtede. 1726 brændte en stor
Del af Viborg. Domkirken og Bispegaarden gik op i Luer tillige
med en stor Del af hans store Bibliothek, hvori mange Afhandlinger
i Haandskrift, færdige til Udgivelse. Det lykkedes ham dog at
redde Stiftsarkivet. T. visiterede flittig i sit Stift, og Præsternes
Pligtforsømmelser paatalte han med stor Strænghed, men han kunde
ikke gjøre sig gjældende med tilstrækkelig Vægt, fordi han var i
højeste Grad upraktisk og ligefrem uvidende paa mange Omraader.
Jyderne paastode, at han kjendte ikke en Ko fra en Hest. Man
anerkjendte hans store Lærdom, men Fristelsen laa alt for nær til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
