Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treschow, Niels, 1751-1833, norsk Statsraad, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at virke farlig paa hans Hjærte». Om hans religiøse Opfattelse
er det ogsaa sagt, at «han antog en dobbelt Dannelse i kirkelig
Henseende, de oplystes og Almuens, for hvilken sidste han troede,
at en Del Lærdomme vare bestemte». Som Politiker vandt han
ringe Tilslutning: «Folket manglede Tillid til ham som Statsmand».
Ligesom hans religiøse Synsmaader havde sin selvstændige
Udformning, saaledes var det ogsaa med hans politiske, der i flere Dele
vare afvigende fra, hvad hans Landsmænd mente. Han savnede
ogsaa den administrative Fordannelse.
I en Alder af 74 Aar tog T. 1825 sin Afsked og trak sig
tilbage til Universitetets Ejendom Mellem-Tøjen (Bellevue) ved
Christiania. Ogsaa i sine Statsraadsdage havde han holdt
Forelæsninger ved Universitetet og fortsat sit Forfatterskab (jvfr. ndfr.). I
sit Otium paa Mellem-Tøjen kunde han nu helt hengive sig til
disse Interesser. Fremfor alt sysselsatte han sig med theologiske
og filosofiske Funderinger over Troslærdommene, navnlig angaaende
det evige Liv: «Han beskæftigede sig med Saadanne Tanker
under sine Spadsereture og selv ved Kortspillet».
I 1828 udgav han et Skrift «Kristendommens Aand eller den
evangeliske Lære». Dette fremkaldte et Modskrift af W. A. Wexels
og drog sin Forfatter ind i en skarp Avisfejde. Han fortsatte
ogsaa efter dette sin litterære og videnskabelige Virksomhed.
Ligeledes var han i denne Tid sysselsat med Løsningen af
mathematiske Problemer. Fra 1782 havde han været Medlem af
Frimurerordenen, «som han nøje undersøgte og fandt at være af
afgjørende Indflydelse paa Menneskehedens Udvikling». I lang Tid
var han Stormester for Frimurerlogen i Christiania. Til sin høje
Alderdom nød han et fortræffeligt Helbred. Et af de sidste Besøg,
han modtog, var 15. Sept. 1833 af Schleiermacher, som den Gang
besøgte Christiania; med ham underholdt den gamle Filosof sig
længe «om deres Videnskabs Standpunkt, i hvis Bedømmelse de
stemmede overens». Rolig og tilfreds imødesaa han Døden, der
indtraf 22. Sept. 1833. Ved Begravelsen viste den almindelige
Deltagelse, hvilke Følelser hans Bortgang havde vakt.
Han var 3 Gange gift: 1. (3. Sept. 1780) med Gunhild
Christine f. Thurmann (d. 1781), Datter af en Smed i Throndhjem; 2.
med Christiane Frederikke f. Oldeland, om hvem det hedder:
«Hans anden Kone, der elskede ham, tilfredsstillede ham ikke;
han følte sig nødt til Skilsmisse, uagtet de havde 3 Døtre
sammen»; 3. (1802) med Catharine f. Devegge, «der var munter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
