- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
518

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trier, Salomon Meyer, 1804-94, Apotheker - Trier, Seligmann Meyer, 1800-63, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overtog T. ogsaa dette Afsnit og redigerede Tidsskriftet i 50 Aar.
1860 fremsatte han paa det skandinaviske Naturforskermøde i
Kjøbenhavn Forslag om en fælles Farmakopé for de 3
skandinaviske Riger, og 1865 var han et virksomt Medlem af den
skandinaviske Kommission, som i Stockholm vedtog fælles
Grundregler for de 3 skandinaviske Farmakopeer. T. var ogsaa Medlem
af den kongl. Kommission, som udarbejdede «Pharmacopoea Danica
1868»; 1856 fik han Titel af Assessor pharmaciæ. T. var en
velbegavet, kundskabsrig og meget flittig Mand, som, i en lang
Aarrække indtog en ledende Stilling i den danske Farmaci. –
29. Avg. 1827 ægtede han i Kjøbenhavn Sophie Ballin (f. 10. Juni
1798 d. 22. Juni 1865), Søster til Professor S. J. B. (I, 465). Han
døde 7. Marts 1894 i Kjøbenhavn.

Archiv for Pharmaci og Chemi I (1894) S. 121 f.

H. J. Møller.


<b>Trier, Seligmann Meyer,</i> 1800-63, Læge, var Broder til
ovennævnte A. M. T. og Sal. M. T. og fødtes i Kjøbenhavn
7. Juni 1800. I det orthodoxe og i det hele gammeldags jødiske
Hjem med dets meget store Børneflok vare Kaarene kun smaa,
og Sønnen skulde som Faderen være Handelsmand, den eneste
Vej, der under de daværende for Jøderne trykkende Forhold laa
aaben og naturlig for. Men hans Anlæg og Drift stod allerede
meget tidlig afgjort til boglige Studier, og Familiens Huslæge,
Professor Herholdt, opdagede dette, fik Interesse for Drengen og
fik sat igjennem, at han efter foregaaende Privatundervisning kom
i den kjøbenhavnske Borgerdydskole, hvorfra han med Udmærkelse
afgik til Universitetet 1818. Herholdt stod for ham som det store
Forbillede; han kastede sig over Studiet af Medicinen og gjorde
saa store Fremskridt, at han endnu som ung Student kunde
begynde at praktisere som Læge under formelt Tilsyn af sin Lærer
som Medlem af Sundhedskollegiet. Ligeledes blev han snart en
skattet Manuduktør, og det ikke blot i de lægevidenskabelige Fag,
men ogsaa i Latin og Græsk.

Efter at han 1823 havde absolveret den medicinske Examen,
blev han 1825 Læge ved det mosaiske Trossamfunds Fattigvæsen
og s. A. medicinsk Kandidat ved Frederiks Hospital samt
Hjælpelæge ved Koppeanstalten. S. A. disputerede han for den
medicinske Licentiatgrad. 1826 avancerede han til Reservemedikus ved
Hospitalet under O. L. Bang, der da havde afløst Herholdt som
Overlæge. 1827 erhvervede han sig Doktorgraden i Medicinen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free