Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Tritzschler, Hans Ernst, 1647-1718, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
v. Tritzschler, Hans Ernst, 1647-1718, Officer, var Søn af
en sachsisk Adelsmand, Georg Abraham v. T. til Lauterbach og
Anna Maria f. v. Kamerstat af Huset «Sthenfelt». Han blev født
3. Okt. 1647 og var Lieutenant i Norge 1670, da han omtales i
Anledning af en Duelaffære, hvori han maa være bleven alvorlig
saaret. Under Gyldenløvefejden nævnes han ved Marstrands og
Carlstens Erobring 1677 og fungerede en Tid som Kommandant i
denne Fæstning. Han var allerede da – knap 30 Aar gammel
– Oberstlieutenant ved smaalenske Regiment; 1680 blev han Oberst
og Chef for nævnte Regiment, 1686 Brigader, 1693 forsat til Chef
for det ene norske gevorbne Regiment, men fratraadte 1696
Regimentskommandoen, da han blev udnævnt til Generalmajor. T. har
utvivlsomt i sine unge Dage været anset for en meget «vigilant»
Officer. Gyldenløve benyttede ham ikke saa lidt og maa – efter
det raske Avancement at dømme – have sat adskillig Pris paa ham.
Som Medlem af Generalitetet fik han imidlertid senere
selvstændige Opgaver at løse, og disse laa til Dels langt over hans Evner.
Under den kortvarige Krig 1700 blev rigtignok ikke hans
Dygtighed sat paa Prøve, da den Kommando, som var ham tiltænkt,
ikke blev opsat; men 1704 fik han Sæde i det nyoprettede norske
Kollegium «Slotsloven paa Akershus», 1708 blev han tillige
Generallieutenant og kommanderende General søndenfjælds i
Feltmarskal G. W. Wedels Fravær, og Aaret efter fik han endelig først
«Inspektionen» og siden – efterat Krigen var brudt ud –
Kommandoen ogsaa nordenfjælds.
Det var nærmest i Mangel af nogen anden og som Følge af
sin Anciennitet, specielt sin lange Tjenestetid i den norske Hær,
at T. fik denne høje Kommando. Tilliden til hans Evner som
Administrator og Hærfører var hverken i Kjøbenhavn eller i Norge
overvældende stor; værst var det kanske, at han ikke engang
selv ansaa sig Stillingen voxen. Denne var forøvrigt ogsaa
vanskelig nok: Hæren var ikke krigsberedt, og Mangler herskede
mangfoldige Steder; den militære og civile Centralmyndighed i
Landet var delt, og Maskineriet virkede tungt og langsomt, –
ikke mindst fordi T. stod paa en temmelig spændt Fod med
Vicestatholderen Johan Vibe. Paa den anden Side krævedes der ikke
glimrende operative Resultater ved de norske Grænser, men kun
den kraftigst mulige Demonstration for at binde fjendtlige Kræfter,
saa de danske Operationer i Skaane kunde lettes. Dette havde
imidlertid T. ikke det rette Syn for; han drømte om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>