Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trojel, Frederik Christian Ludvig, 1815-67, Skolemand - Trøjel, Hans, 1674-1738, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men rigtignok ogsaa som ganske upædagogisk tung, især for
elementær Undervisning. Desuden har han leveret særdeles
omhyggelige Skoleudgaver af Ciceros «Disputationes Tusculanæ» (1854), af
Talerne for Archias, Ligarius og Dejotarus (1861) samt af de 8 første
Sange af «Odysseen» (1866-68), hvoraf 5.-8. Sang først udkom
efter hans Død. I sine yngre Dage syslede T. ogsaa med
Digtekunsten. Saaledes udgav han 1841 «Smaadigte» og Aaret efter
«Canova», et Skuespil i 2 Akter.
Erslew, Forf. Lex.
A. K. Hasselager.
Trojel, Hans, 1674-1738, Præst, blev født 14. Febr. 1674 i
Himmelev (ved Roskilde), hvor Faderen, Thomas T., var Præst.
Moderen, Maren Schade (d. 1677) var Datter af Rektor i Roskilde
H. P. Kalundborg (IX, 91). Han blev Student 1693 fra Roskilde.
1700 blev han sin Faders Medhjælper og succederede ham 1702.
Strax efter at han var bleven ordineret, fik han Magister grad en og
s. A. ægtede han Margrethe Borch (d. 1751), en Præstedatter fra
Nabosognet Hvedstrup. I Himmelev forblev han til 1714 og
gjennemlevede saaledes dér den trange Pesttid (jvfr. hans Beretning
herom i Evang. Ugeskr. 1853, II, 133 ff.). Ved forskjellige Intriger
skal han have forstaaet at gjøre sig bemærket af Regeringen og
derved opnaaet (1714) Sognekaldet ved Vor Frelsers Kirke paa
Christianshavn. Han var ikke uden digterisk Begavelse, hvorom
hans Sang ved Reformationsjubilæet 1717 bærer Vidnesbyrd. 1721
blev han udnævnt til Sognepræst i Skogn i Throndhjems Stift, i det
han ventede betydelig økonomisk Fremgang ved denne Forflyttelse;
men efter at være nøjagtigere underrettet fortrød han Byttet og
fik udvirket, at han ikke alene beholdt sit hidtidige Embede, men
endog aarlig skulde oppebære 200 Rdl. af Skogns Kald. Sit Navn
har han imidlertid skæmmet ved sin løgnagtige Adfærd. Forledet
af Assessor P. Ryssel (XIV, 468) fandt han paa at tilskrive
Kongen (April 1725), at der overalt i Hovedstaden Mand og Mand
imellem taltes om, at «et vist Parti tænkte paa, naar Kongen en
Gang døde, at ophæve Souveræniteten». Det hele var frækt
Opspind; men i hin urolige Tid tillagdes der virkelig Angivelsen
Betydning. Ikke alene blev T. stillet for den gehejme
Kommission, men der blev nedsat en særlig Kommission til at lede
Undersøgelsen, og saa vel Hoffet som hele Hovedstaden blev i højeste
Grad optaget af de vildeste Rygter, der sattes i Forbindelse med
T.s Angivelse. Kommissionen bragte imidlertid snart for Dagen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
