- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
528

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trøjel, Jacob Kofod, 1736-1812, Præst - Trojel, Peder Kofod, 1754-84, Retskyndig, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nyerup, Lit. Lex.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Wiberg, Alm. Præstehist. II, 430.
Rhode, Saml. t. Laalands og Falsters Hist., udg. af Friis, I, 584.

H. Hertel.


Trojel, Peder Kofod, 1754-84, Retskyndig, Digter.
Han var født i Fuglevig Præstegaard 5. Maj 1754 og Broder til ovfr.
nævnte F. V. T. og J. K. T. Efter at være bleven privat
dimitteret i 1768 studerede han Jura og blev juridisk Kandidat 1773.
1775 blev han Prokurator ved Hof- og Stadsretten og 1777
Decanus ved Kommunitetet. Han lagde sig derefter særlig efter den
theoretiske Side ved Juraen, blev 1779 Dr. juris og gjorde sig kort
efter Haab om at blive nærmere knyttet til det juridiske Fakultet
som Adjunkt, men dette Haab blev skuffet, i det Nørregaard (XII,
372) blev foretrukket. I 1782 blev han Byfoged i Faaborg og
Herredsfoged i Salling Herred, men døde allerede 9. Nov. 1784.
Han var faa Aar i Forvejen bleven gift med Vilhelmine Schmaltz,
Datter af Regimentskirurg S. i Odense.

Af juridiske Skrifter har T., foruden sin Doktordissertation
«De acquisitione Juris in re» (1779), efterladt sig 1. Bind af et
«alfabetisk Register over Love, Forordninger» m. m. (1777), og en
«Commentære ell. Forklaring over den danske og norske Lovs første
Bog» i 2 Bind (1780-81). Disse Skrifter vidne dog mere om Flid
end om nogen selvstændigere juridisk Begavelse.

Nyerup, Forf. Lex.

H. Munch-Petersen.

– P. K. Trojel debuterede som Digter med en Ode til
Indfødsretten, der, men rigtignok i en stærkt beskaaret Form, blev
optaget i den Samling Sange «Over Indfødsretten», som det danske
Litteraturselskab udgav i 1777. Senere offentliggjorde han, til Dels
under Navnet «Eivind Skaldaspiller den yngre», i «Alm. dansk
Bibliothek» og «Dansk Musæum» forskjellige Digte, mest af
alvorligt Indhold; et enkelt af, disse («Dagen fløj med Lysets
Vinger») har stemningsfulde Enkeltheder, men de mest bekjendte af
hans Digte ere dog de to Satirer «Ode til min Skrædder», – som,
efter Rahbeks Udsagn, «en af dansk Vittigheds kompetenteste
Dommere» troede var af Wessel – og «Til Skræk for mange
Herremænd», en satirisk Skildring af en ond Herremands Død.
Intet af T.s Arbejder røber særlig poetisk Begavelse. Et Udvalg
af hans og Broderens Digte er givet i «Udvalgte Digte af P. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free