Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trolle, Herluf, 1516-65, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at adskille den lybske Flaade fra den danske, mislykkedes, fordi
Vinden vendte sig; men medens «Fortuna» droges ud af Slaget
for at repareres, entredes «Makalös» af Otto Rud og 2 lybske
Skibe, blev tvunget til Overgivelse, men sprang snart efter i
Luften, hvorved 300 lybske og danske omkom; Jacob Bagge selv
blev fangen. Dermed var Slagets Skæbne afgjort; Resterne af
den svenske Flaade søgte ind til Stockholm, medens H. T., uagtet
Skibsbesætningerne vare svækkede af Sygdom og Savn, uagtet han
manglede Skyts og mødte megen Vrangvilje hos sine lybske
allierede, ikke blot kunde holde Søen til 13. Okt., men endog
14. Avg., atter under Øland, udfægte en for øvrigt uafgjørende
Kamp med en ny svensk Flaade under Glas Christersson Horn.
Vinteren over sad H. T. hjemme, dels paa Herlufsholm, dels
i Kjøbenhavn, her førende Tilsyn med en ny Flaades Udrustning.
I Ligprædikenen over H. T. beretter Niels Hemmingsen, hvorledes
han en Dag paa Holmen, da et nyt Skib blev sat i Vandet,
raadede H. T. fra paa ny at tage til Søs og udsætte sit Liv for Fare,
hvortil denne svarede: «Mister jeg mit Liv, jeg faar vel Liv igjen.
Vide I, hvorfor vi hedde Herremænd, hvi vi bære Guldkjæder og
have Jordegods og ville være yppermere og højere agtet end
andre? Derfor have vi denne Ære for andre, at naar vor Konning
og Herre, Land og Rige have det behov, da skulle vi Rigens
Fjender afværge, beskytte og beskjærme med Magt og al Formue
vort Fædrenerige, at vore Undersaatter maa bo og være udi Fred
og Rolighed. Ja ville vi have det søde, saa maa vi og have det
sure med». Men samtidig drøftedes og modnedes i Hjemmet den
Plan, som det barnløse Ægtepar havde fattet, af Herlufsholm at
oprette en Skole og et Hjem for adelige og ikke adelige Børn,
og trods megen Uvilje fra deres Slægtninges Side, der harmedes
over, at Peblinger skulde faa saadant Gods at løbe med, udfærdigedes
23. Maj 1565 Stiftelsesbrevet for Skolen, med hvilken de for
Livstid forbeholdt sig Overtilsynet, og selv underskriver han sig i
et Brev 8 Dage senere: H. T., Forstander for Adelens fri Skole
Herlufsholm.
Samme Dag nys nævnte Brev var skrevet, 1. Juni 1565, var H. T.
sejlet fra Kjøbenhavn med en nyudrustet Flaade paa 28 Orlogsskibe,
der under Femern forstærkedes med 5 lybske Skibe. Alt tidligere var
Clas Horn stukket i Søen med en overlegen svensk Flaade, der endog
fra Kjøge Bugt havde indgydt selve Hovedstaden Frygt. 4. Juni
mødtes begge Flaader ved Femern. H. T. benyttede, efter at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
