- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
549

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tromp, Cornelis Martenz, 1629-91, Admiral - Tronier, Carl Christian, 1809-77, Politiker - Tronæs, Ole, 1745-91, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overkommandoen over den hollandske Flaade, men paa Grund af
hans Fordringsfuldhed og Stridigheder med Vilhelm af Oranien
blev Planen atter opgivet. Det lykkedes dog senere at tilvejebringe
en Udsoning, og 1691 udnævntes T. til Lieutenant-Admiral-General
for den hollandske Sømagt, der forinden havde lidt et
Nederlag under Evertsen; men inden Flaaden var stukket i Søen,
døde han i Amsterdam 29. Marts. – T. var en fremragende dygtig
Sømand, elsket af sine Matroser, til hvis Hjærte han forstod
at tale i et kort og djærvt Sprog; men han var raa, hensynsløs
og stædig. – T. var gift med Margrethe Helmont f. v. Raephorst;
Ægteskabet var barnløst.

La vie de Corneille Tromp, Haag 1694.
De Jonge, Geschiedenis van het nederlandsche Zeewezen.
Bruun, Niels Juel og Hollænderne (Dsk. Saml. 2. R. I.)

C. With.


Tronier, Carl Christian, 1809-77, Politiker, blev født 8. Sept.
1809 i Helsingør og var Søn af Georg Christian T., af fransk Byrd,
(f. 12. Jan. 1774 d. 19. April 1871), senere Materialskriver paa Kronborg
og Toldbetjent i Kjøbenhavn; hans Moder hed Sophie Frederikke
f. Weltzien (f. 13. Sept. 1779 d. 8. Sept. 1868). Han blev 1836
Kopist i Vejkontoret, var 1848-50 Depotforvalter i Odense og
blev 1855 Branddirektør, siden 1871 i Næstved, hvor han 1869-75
havde Sæde i Byraadet. Døde 7. Avg. 1877. T. var 1852-54
Sekretær ved Bondevennernes Selskab, 1853 Medstifter og
Medbestyrer af Folkevennernes Selskab og 1854 af den danske
Haandværkerforening, begge Forsøg paa at skaffe Bondevennerne Indgang
i Hovedstaden. Efter forgjæves at have søgt Valg til Folketinget
i 2 fynske Kredse blev han i Avg. 1853 valgt i Kjøbenhavns Amts
5. Kreds (som Balth. Christensens Afløser); men han sluttede sig
siden til den Tscherningske Gruppe (stemte i Okt. 1854 imod
Forslaget om Rigsretsanklage mod Ministrene) og blev derfor ikke
gjenvalgt i Dec. 1854. – T. var gift 2 Gange, 1. med Helga
f. Petersen, Datter af Lottoassistent Cand. phil. Otto Darries P.,
2. med Frederikke Jacobine f. Gram, Enke efter en Styrmand
Brinckmann; hun døde 5. Sept. 1894.

Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Rigsdagskal.
Berl. Tid. 19. Avg. 1867.

Emil Elberling.


Tronæs, Ole, 1745-91, Præst, født i Værdalen, hvor Faderen
Erik Simonsen Hustad og Moderen Martha Larsdatter (begge
d. 1773), vare Bønder, kom 18 Aar gammel i Throndhjems Skole,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free