Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Anton Frederik, 1795-1874, Officer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Felthæren. Med sikker Haand samlede T. de spredte Organer, der
hidtil havde administreret Hæren, til en Enhed; han dannede et
Krigsministerium, der hurtig funktionerede tilfredsstillende, han
ordnede Forplejnings-, Sundheds- og Trænvæsen saa godt det lod
sig gjøre, han mobiliserede den troblevne Del af Hæren, inddelte
den i større Troppeenheder, valgte med gjennemgaaende heldigt
Blik Førere for disse og gav Hæren en Overkommando. Hans
Fremgangsmaade herved er bleven stærkt kritiseret. Med rette
har man dadlet, at han lagde større Vægt paa Valget af
Stabschefen end af Overgeneralen, men dette hang sammen med hans
Opfattelse af en konstitutionel Krigsministers Stilling: T. vilde selv
være Overfeltherre; derfor forbigik han den højt ansete, men
selvbevidste General C. Høegh-Guldberg og valgte Oberst H. C. G. F.
Hedemann i den Tro, at denne var villigere til at følge
Stabschefen, Kapitajn W. H. F. A. Læssøe, der nød Krigsministerens
Tillid. Som Organisator fulgte T. i Hovedtrækkene sine tidligere
fremsatte Grundsætninger; dog opgav han Folkevæbningen, hvorom
kun nogle faa og svage Frikorps mindede. Mobiliseringen foregik
rolig og uden Overilelse, man nøjedes foreløbig med at stille de
bestaaende Afdelinger paa Krigsfod, og det Hærkorps, der 9. April
slog Insurgenterne ved Bov, og som 14 Dage senere kæmpede
tappert ved Slesvig, bestod udelukkende af Linjetropper. I Løbet
af Felttoget blev der imidlertid organiseret en Del nye Afdelinger,
og da T. 15. Nov. 1848 traadte tilbage som Krigsminister, havde
han ikke blot formeret en brugelig Felthær paa 30000 Mand, men
han havde tilvejebragt Muligheden for en endnu videre Udvikling,
lige som han ved at indføre almindelig Værnepligt havde sørget
for, at hele Nationens Kraft kom Forsvaret til gode.
Som Krigsminister var T. aabenbart den rette Mand paa den
rette Plads; som Overfeltherre var han mindre heldig. Det var
vistnok rigtigt, at han ikke forsøgte paa at kvæle Oprøret i
Fødselen ved at sende alt disponibelt Linjemandskab til Holsten,
inden Slesvig-Holstenerne havde organiseret sig, thi Krigen var næppe
bleven undgaaet derved; men senere vare hans Dispositioner ofte
urigtige, og han gjorde ved sin Indgriben i Ledelsen af
Operationerne Overkommandoens Stilling vanskelig og usikker. Over for
Kongen, der havde givet ham Obersts Karakter, optraadte han
ikke altid med Takt, han gik ofte uden om ham og lod ham paa
en saarende Maade mærke, at han ikke var Krigsherre. Da
Hæren efter Slaget ved Slesvig gik tilbage til Als, foraarsagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
