Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Anton Frederik, 1795-1874, Officer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Septemberanordningen om en særlig Udskrivning blandt den hidtil
værnepligtsfrie Befolkning, hvorved Indførelsen af almindelig Værnepligt
væsentlig fremskyndedes. I hans Øjne vare nemlig almindelig
Valgret og almindelig Værnepligt i Virkeligheden Grundlag for
Samfundslivet. Naar han 10. November trak sig tilbage fra
Ministeriet tillige med de Ministre, der hældede til Tanken om Slesvigs
Deling, var det ingenlunde, fordi han personlig foretrak en saadan
Løsning, men alene fordi han mistvivlede om, at Krigen kunde
føres til en lykkelig Ende, med mindre de nevtrale Stormagter vilde
hævde Danmarks politiske Betydning, og derfor ønskede at faa en
snarlig Afgjørelse af Striden, som kunde redde dog en Del af
Slesvig for Danmark. Efter Udtrædelsen af Ministeriet blev han
kongevalgt Rigsdagsmand, fik Sæde i Udvalget om Værnepligtsloven og
forsvarede med Styrke baade den almene Værnepligt og
Stillingsvæsenet, fordi han i den militære Tjeneste saa et Middel til at
opdrage netop de daarligste Individer. Ogsaa var han Talsmand
for, at den en Gang tilstaaede Valgret ikke igjen indskrænkedes,
men var dog villig til at gaa ind paa et Landsting, valgt halvt
af Kongen og halvt af Folketinget, ja endog for at lade Kongen
første Gang vælge det alene.
Ved det første Folketingsvalg i Dec. 1849 valgtes T. i
Holbæk Amts 2. Kreds og gjenvalgtes uafbrudt, hver Gang ved
Kaaring, lige indtil 1866, da han ikke vilde søge Valg; kun i 3
Maaneder, Febr.-Maj 1853, sad han ikke i Tinget, fordi han havde
forladt sin sikre Kreds og forgjæves søgt at fortrænge Professor
C. Kayser fra Lyngbykredsen. Skulde man give en nøjagtig
Fremstilling af hans Virksomhed i Folketinget, maatte man skrive
selve dettes Historie i det nævnte Tidsrum; thi ingen anden –
det skulde da være Monrad – har øvet saa stor og mangesidig
Indflydelse som T. Han var en af Venstres (Bondevennernes)
Førere og utvivlsomt deres bedste Ordfører, havde i hver
Samling, især i den sidste halve Snes Aar, Sæde i mange og som
Regel i de vigtigste Udvalg (sad fra første Færd i Finansudvalget
og var siden 1859 dets Formand) og udfoldede i disse en
overordentlig Flid og Arbejdskraft. I Rigsdagstiden tilbragte han det
meste af Dagen i Tinget. Han havde skaffet sig Indsigt i
mangfoldige praktiske Forhold, havde omfattende, om end ikke altid
grundige Kundskaber og et sjældent Greb paa at finde Udveje og
nye Løsninger under de parlamentariske Kampe. Han var desuden
en saare ivrig Taler (talte tit flere Gange daglig), og kunde hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
