Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Anton Frederik, 1795-1874, Officer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsamlinger, men oven i Kjøbet oprettede en ny Klasse
højtbeskattede Vælgere og saaledes gjorde Brud paa to af hans
kjæreste Grundsætninger. Hvor ivrig han end havde været for en
hurtig Tilendebringelse af For fatnings værket, var han dog nu rede
til hellere at standse det helt.
I Rigsraadet 1856-63. gik T. i Regelen sammen med de
konservative Helstatsmænd og raadede gjentagne Gange til at vise
Holstenerne Imødekommen, men dadlede samtidig disse for deres
rent negative Holdning, der gjorde enhver Udsoning umulig. Han
stemte imod Kjøbenhavns Søbefæstning, saa vel som imod
Danevirkes Befæstning, og vilde, at Hovedvægten skulde lægges paa
Dybbøls Forsvar, og at Flaaden skulde forlægges til Hørup Hav paa
Als, der var Rigets naturlige Midtpunkt. Han misbilligede
Holstens Udskillelse 1858 og kæmpede mod enhver Foranstaltning,
som kunde hindre dets Gjenoptagelse under Fællesforfatningen ;
men han var dog baade ved Rigsdagens Adresse 1861 og i
Rigsraadet 1863 rede til at støtte Regeringen, for saa vidt den vilde sikre
Danmark imod tyske Overgreb. Han advarede indtrængende mod
ethvert Skridt, der kunde se ud som et Forsøg paa Slesvigs
Indlemmelse, og mod et Brud med Helstaten, som var den af Evropa
godkjendte Ordning for Monarkiet; frem for alt mod at vove en
Krig, der kunde sætte selve Monarkiet paa Spil. Selvfølgelig
stemte han imod Novemberforfatningen, vel ogsaa af Hensyn til
dens Fastsættelse af Landstingets Sammensætning og finansielle
Myndighed. Efter den ulykkelige Krig og Slesvigs Tab gjorde T.
strax med Styrke gjældende, at Junigrundloven uden videre burde
træde i Kraft igjen, og da han ikke fik Medhold deri, opgav han
i Dec. 1864 sit Sæde i Rigsraadet. Han førte derimod i
Rigsdagens Folketing en haardnakket Kamp imod Novemberforfatningens
Vedligeholdelse og senere mod Junigrundlovens Ændring
(foreslog Rigsretstiltale baade imod Bluhmes og imod Frijs’
Ministerier). Inden de sidste Valg i Sommeren 1866 drev han en
omfattende Agitation i Nørrejylland, og da de endelige Afstemninger
i Rigsdagen havde fundet Sted, vilde han endog i sidste Øjeblik
prøve et saa ejendommeligt Skridt som at henvende sig personlig
til Kongen og fraraade ham at stadfæste Grundloven; han gik
heri sammen med sin gamle Modstander Grundtvig, der var
Landstingets Aldersformand, lige som han selv var Folketingets. Han
forudsaa nemlig de største Farer for Landets rolige Udvikling i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
