- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
1

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ubbe, o. 1100, uægte Søn af Svend Estridsen - Ubbe, –1133, Jarl - Udsen, Laurids Ebbesen, 1559–1646, til Tulstrup, Ristrup, Lyngballegaard, Perstrup, Taastrup og Øls, var 1602–1608 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, fra 1608 paa Skanderborg, Aakjær og Aalegaard samt fra 1637 tillige paa Saltø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Ubbe, o.1100, uægte Søn af Svend Estridsen; han kaldtes
ogsaa Ulf. Ved Erik Ejegods Død blev — i Følge Saxo — U.
paa Isøre Ting valgt til Konge (1104), da Kong Eriks uægte Søn
Harald Kesje, som havde styret Landet under Faderens
Pilegrimsfærd, havde gjort sig forhadt, og den ægte Søn Knud endnu var
et Barn, medens Kong Svends uægte Søn Niels var yngre af Aar
end U. Men U. ansaa sig selv for uskikket til at være Konge og
undslog sig, hvorfor Niels valgtes. Efter en Angivelse hos Robert
af Ely sejrede Niels ved Bestikkelse; mulig har han kjøbt U. til
at træde tilbage.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Ubbe, —1133, Jarl. Kong Niels’ uægte Datter Ingerid var
gift med Jarlen U.; mulig er han den Ubbe, Esberns Søn, der
sammen med Sønnen Esbern nævnes i et af Kong Niels’ Breve.
U. deltog tillige med sin Søn Hagen i Sammensværgelsen mod
Knud Lavards Liv. Paa et Togt, som Knuds Hævner, Erik Emune,
foretog 1133, faldt han ind i Laaland, hvor U. var bleven Jarl,
fangede og hængte ham.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Udsen, Laurids Ebbesen, 1559—1646, til Tulstrup, Ristrup,
Lyngballegaard, Perstrup, Taastrup og Øls, var 1602-8 Lensmand
paa Kjøbenhavns Slot, fra 1608 paa Skanderborg, Aakjær og
Aalegaard samt fra 1637 tillige paa Saltø; men saa stor Rigdom og
Anseelse var næppe spaaet ham ved hans Vugge, da han blev født
paa sin fædrene Gaard Tulstrup. Thi vel var han Ætling af en
fordum anset Slægt og sine Forældres, Ebbe Lauridsens og Kirsten
Pedersdatter Kruses eneste Barn; men Slægten var forlængst
sunken ned omtrent i Bondekaar, og den lille fædrene Gaard samt
efter Moderen en Søsterlod i den ikke større Gaard Øls var den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free