Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uldall, Frederik Adolph, 1806–73, Læge - Uldall, Fritz Peter Adolph, f. 1835, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ved Nøjagtighed og Paalidelighed og have derfor ogsaa vundet
megen Paaskjønnelse, saaledes hans «Haandbog i den gjældende
Medicinallovgivning for Danmark» (1835), «Danmarks gjældende
civile Lovgivning angaaende Apothekervæsenet» (1835), «Haandbog
i den gjældende militære Medicinallovgivning for Danmark» (1836),
«Haandbog i Sundhedspolitiet med særligt Hensyn paa Danmark,
udarbejdet for Læger og Jurister» (1840) – et af Lægeselskabet
Philiatrien kronet Prisskrift – og endelig hans sidste Skrift, det
stadig meget benyttede «Den civile Medicinallovgivning i
Kongeriget Danmark med nordlige Bilande og Kolonier» (I-II 1863,
III 1873). En Særstilling i hans Produktion indtager det af
Sundhedskollegiet kronede Prisskrift: «Statistisk Fremstilling og kritisk
Sammenligning af tyve Staters Medicinalforfatninger med særligt
Hensyn til den danske samt Ideer til dennes Reform» (I-II 1844).
De Reformforslag, han heri fremsatte, mødte stærke Indsigelser i
hin, den unge Liberalismes Tid paa Grund af deres fremtrædende
bureaukratiske Tendens.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Ugeskr. f. Læger 3. R. XV, 191.
Jul. Petersen.
Uldall, Fritz Peter Adolph, f. 1835, Søofficer. U. er Søn af
Overavditør Carl Vilh. U. (f. 11. Okt. 1804 d. 11. Okt. 1883) og Julie
Vilhelmine f. Rottbøll (f. 11. Marts 1804 d. 23. April 1879) og født
9. Marts 1835. Han blev Lieutenant i Marinen 1856, Premierlieutenant
1868, Kapitajn 1873, Kommandør 1885, Kontreadmiral 1897
og Viceadmiral 1899. Fra 1857-83 har han hvert Aar været paa
Togt, dels til Koffardis, dels til Orlogs; blandt sidstnævnte Togter
kan anføres, at han i 1864 gjorde Tjeneste dels i Dampskibet
«Gejser», dels i Fregatten «Sjælland», der 17. Marts var i Kamp
med de tyske Korvetter «Arcona» og «Nymphe» og flere ved
Swinemünde; 1869-70 deltog han i Fregatten «Sjælland»s Togt
til Middelhavet i Anledning af Suezkanalens Aabning, 1872 var
han næstkommanderende i Korvetten «Dagmar» til Vestindien,
1875-76 Adjudant hos Marineministeren, 1878-81 Fyr- og
Vagerinspektør, 1881 næstkommanderende i Panserskibet «Helgoland»,
1883-85 Chef for Skonnerten «Fylla» paa Jyllands Vestkyst. 1885
overtog U. Stillingen som Chef for Marineministeriets
Sekretariatskontor, Aaret efter udnævntes han til Departementsdirektør, hvilket
Hverv han beklædte til 1894. Indtil 1897 var han derefter
Stabschef hos Viceadmiralen. 1889-90 førte han Krydseren «St. Thomas»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>