- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
10

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uldall, Peter, 1743–98, Generalfiskal - Ulf, –1026, Jarl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sager skilte han sig med stor Takt og Dygtighed, som Kongen
anerkjendte ved at lade overrække ham en kostbar Daase. For
Struensee havde U. personlig kun ringe Sympathi, om han end
med sin liberale Tænkemaade anerkjendte de gode Sider ved hans
Styrelse.

Efter at være bleven Justitsraad 1776 udnævntes U. 1783 til
Generalfiskal og desuden 1788 til Viceborgmester i Kjøbenhavn.
Da han, som han selv siger, havde faaet «et anstændigt Levebrød,
og man var sikker for de Bouleversements, Struensees
Forandresyge truede med», holdt han 23. Sept. 1772 Bryllup med sin
Ungdoms elskede Antoinette Hansen (f. 2. Okt. 1741 d. 4. Juni 1804),
Datter af Generalkrigskommissær Stephen H. til Frydendal (VII, 45).
Med hende fik han over 20000 Rdl., og ved sin Virksomhed tjente
han meget betydelig, saa han 1796 kunde kjøbe Godserne
Høvdingshus (nu Høvdingsgaard) og Lilliendal med Østergaard, som
det var hans Tanke at faa oprettede til et Baroni for en af sine
Sønner. Men en pludselig Død hindrede hans Planer; allerede
1788 havde han for sit Helbreds Skyld brugt Badene i Pyrmont;
n. Nov. 1798 gjorde et Slagtilfælde Ende paa hans Liv. Hans
Enke afhændede begge Godserne.

Foruden et Par juridiske Disputatser paa Elers’ Kollegium
har U. kun ladet trykke nogle faa Indlæg i forskjellige Sager,
deriblandt nogle Piecer angaaende det asiatiske Kompagnis
Forhold, bl. a. betræffende den store Bedragerisag i Kompagniet 1783,
i hvilken U. var Aktionærernes Talsmand. Han var en i høj Grad
litterært interesseret Mand, der med megen Bogkjendskab samlede
et særdeles smukt Bibliothek, væsentlig af juridisk og nordisk
historisk Indhold, hvilket solgtes ved Avktion 1803; derimod blev
hans værdifulde Haandskriftssamling af en af hans Sønner skjænket
til det store kongl. Bibliothek. Fra 1781 var han Medlem af det
kongl. danske Selskab.

Nyerup, Lit. Lex.
Werlauff, Efterretn. om det st. kongl. Bib1., 2. Udg., S. 275. 282. 286.
Danske Herregaarde XVIII: Høvdingsgaard.

G. L. Wad.


Ulf, –1026, Jarl, Søn af Thorgils Sprakalegg, ledsagede
Kong Svend Tveskjæg paa hans Tog til England (1013-14); han
havde ægtet hans og Sigrid Storraades Datter Estrid (IV, 603).
U. og hans Broder Eilif nævnes som Jarler i England i Breve fra
Knud den stores Tid. Paa Knuds Tog til Venden (1023) blev U.
sat til Styrer af de danskes Besiddelser her, men nogle Aar efter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free