Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bag denne betydelige naturlige Evner, især en livlig Intelligens og
et spillende Vid, forenet med stor Verdenskundskab og omfattende
Dannelse, Sikkert var dog hans Aandfuldhed stærkere udviklet
end hans Dømmekraft, og aldrig kom hans Statsmandsdygtighed
og hans Evne til at værdsætte en Situation eller til at gjennemskue
Styrken og Hensigterne hos hans Fjender til at naa i Højde
med hans Talent til at gjøre Indtryk i personlig Omgang. Kun
faa Gange i sit Liv skjønnede han fuldt ud rigtig om Maal og
om Midler; i de Tilfælde kunde han da ogsaa ret brat svinge
bort fra tidligere Standpunkter. Han havde saa meget lettere
herved, som hans Natur var Uroen, endda noget af Spillerens
feberagtige Uro. Denne Uro hang sammen med hans hede Ærgjerrighed
og med hans brændende Attraa efter at vinde Rigdomme,
Egenskaber, der kom til i Modgang at berøve hans Stolthed dens
Værdighed og til altid at gjøre ham kun lidet nøjeregnende i
Valget af Midler til at naa sine Hensigter.
Lykken havde tilsmilet den 30aarige Mand. Han var bleven
Kongens Svigersøn, og Magt og Embeder vare tilfaldne ham. Vel
laa der en Sky over Horisonten paa Grund af Christian IV’s Strid
med Kirstine Munk; men foreløbig satte det dog intet Skel
mellem Kongen og de Mænd, han gav sine Døtre. Blot Rigdom
manglede ham; kun lidet havde han arvet fra sin Fader, mange
Penge havde han brugt paa sine Rejser, og meget kostede det
ham ogsaa at indrette Husholdningen i Kjøbenhavn og især at
kjøbe og udstyre sin Gaard dér (ved det nuværende Graabrødretorv).
Haardt tyngede derfor Kreditorers Fordringer paa ham i
hans Ægteskabs første Aar. Men han havde dog nu faaet Midler
til at bøde noget derpaa, Møen som afgiftsfrit Len og tilmed en
aarlig Lønning som Statholder; 1640 fik desuden hans spæde Søn
Christian St. Hans og Munkeliv Klostre i Norge og 1641 han selv
Hørsholm paa Afgift.
Hans Embede var stort og omfattende. Næsten kun i Rang
og i Navn var det forskjelligt fra det ubesatte Rigshofmesterembede.
Han var Rentemesterens foresatte og havde derved en Hovedpart
i Styrelsen af Hoffets og Statens Finanser, han havde et Overtilsyn
med Kjøbenhavns Øvrighed og tillige en væsentlig Del i Ledelsen
af den udenrigske Politik. Selv skikkedes han ogsaa i disse Aar
nogle Gange som Sendebud til udenlandske Hoffer. Baade 1640
og 1642 var han saaledes i England for at mægle mellem Karl I
og hans Parlament uden dog at udrette noget. Ikke heldigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
