Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen. Øjensynlig har han ogsaa fra da af følt sig langt friere
stillet over for denne end hidtil. Vel forandrede han endnu
langtfra i det store og hele sin Politik i de afgjørende Spørgsmaal; det
var endda ogsaa nu, at han i Forhandlingerne med den svenske
Resident indtog en stedse mere udfordrende Holdning og slog paa
Kaarden uden lige saa lidt som Kongen at lytte til Residenten
Peder Vibes Advarsler fra Stockholm eller i det hele at være klar
over den truende Fare. Men han gik dog mere sammen med
Rigsraadet imod Kongen ved forskjellige Lejligheder, og han
anmassede sig navnlig i den indre Styrelse en større Magt, end
tidligere Rigshofmestre havde besiddet. Han gav Ordrer paa egen
Haand uden Kongens Samtykke, og han søgte at optræde som en
Slags ansvarlig Minister ved at forlange, at hans Underskrift paa
Pengeanvisninger skulde ledsage Kongens; han var tilmed
uforsigtig nok til at lade dette gaa ud over Vibeke Kruse (IX, 569).
Og sandsynligt er det ogsaa, at han allerede nu begyndte at
misbruge sit Herredømme over Leverancerne, især til Flaaden og
Holmen, ved at begunstige visse store Handelsmænd, lade dem
faa deres Varer for dyrt betalte og se igjennem Fingre med urigtige
Ydelser; højst rimeligt er, at han ikke har gjort det uden selv at
drage Pengefordel deraf.
Da kom Krigen 1643. Den viste, at den udenrigske Politik
havde været uheldig ledet, og den kom til at aabenbare Mangler
ved Flaadens Tilstand. Mistanke begyndte at ulme mod
Rigshofmesteren, og da saa Pros Munds Eskadre i Okt. 1644 havde
lidt det store Nederlag, vendte ogsaa Kongens Harme sig mod U.,
hvem han gjorde ansvarlig for Eskadrens slette Udrustning, og
hvem han bebrejdede hele den Myndighed, han havde tiltaget sig.
Det blev det første vitterlige Brud mellem Kongen og hans
Svigersøn. Denne trak sig i Nov. tilbage fra Hoffet og Statstjenesten
og rasede mod Fjender og Bagtalere. Men Christian IV vovede
ikke at tage Kampen op, og U. overtog derfor allerede inden
Maanedens Udgang paa ny Udførelsen af sine Forretninger. Dog
blev Forholdet mellem dem siden da aldrig det gamle.
Krigens Gang havde imidlertid bevirket en Forandring i hans
Anskuelser om den rette Politik over for Udlandet. Fra Avg.
1644 begyndte et Omslag i hans Holdning over for Nederlandene;
i Samtaler med Generalstaternes Gesandter fremstillede han sig fra
nu af som Talsmanden for en nederlandsk-venlig Politik; ogsaa til
Frankrigs Alliance bejlede han kort efter. Alt dette kom dog nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
