Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
valgte U. ubesindig Danmark. Forklædte lykkedes det dem at
narre Fangevogterne og at naa til Kjøbenhavn.
Han gjorde dette Skridt i Tillid til, at Kjøbenhavnsfreden
ved i Almindelighed at stadfæste Roskildefreden ogsaa havde
godkjendt dens Bestemmelser om ham. Men i høj Grad blev han
skuffet. I Slutningen af Juli førtes han og hans Hustru som Fanger
til Hammershus. Fangenskabet her kom i Pinefuldhed langt til at
overgaa Arresten i Malmø. Gouvernøren, Generalmajor Adolph
Fuchs (V, 483), var en brutal Mand, der plagede dem paa mange
Maader; efter et mislykket Flugtforsøg i Marts, der
vanskeliggjordes ved U.s Svaghed, bleve de to Ægtefæller skilte ad og hver for
sig indespærret i et endnu strængere Fængsel. Regeringen i
Kjøbenhavn bestemte sig endelig til at søge at afnøde dem et
ydmygende og kostbart Forlig. Forhandlingerne med dem overdroges
til Grev Christian Rantzau (XIII, 406), der i Sept. kom til
Bornholm. I deres ulykkelige Tilstand bekvemmede U. og Leonora
Christina sig ogsaa til Eftergivenhed og til at kjøbe Løsladelse ved
store Ofre. Ved et Underkastelsesdokument af 14. Dec. 1661 gav
de Afkald paa Saltø, Bavelse og Lellinge, paa Strøgods paa
Sjælland og i Aalborghus Len, paa Gods i Norge, paa deres Gaard i
Kjøbenhavn samt paa en Gjældsfordring paa Kongen; dernæst
frasagde de sig alle ved Roskildefreden erhvervede Rettigheder;
Leonora Christina opgav sin Titel og sit Vaaben som Grevinde til
Slesvig og Holsten og som Kongedatter af Danmark; end videre
lovede de at tage Ophold paa Ellensborg, eller hvor Kongen ellers
vilde anvise dem at bo, aldrig at komme til Sjælland eller Kongens
Hof, ikke at rejse ud af Riget uden hans Tilladelse og at være
Kongen ubetinget tro. Derpaa fulgte Løsladelsen, men endnu var
U.s Ydmygelsens Bæger ikke tømt til Bunden. Ankommen til
Kjøbenhavn maatte han underskrive en ny Revers og paa Knæ
aflægge Troskabsed til Kongen og Kongehuset. Fra dette Øjeblik
var U. sikkert for hele den korte Rest af sit Liv en paa Legeme
og Sjæl knækket Mand.
Men Ro var der desuagtet ikke kommet over hans Sind.
Næppe havde han og hans Hustru efter Bestemmelsen taget
Ophold paa Ellensborg, før hele hans Feber og hele hans Attraa
efter Magt paa ny gjenvaagnede, men saaledes at hans allerede
forhen ikke stærke Evne til at se Forholdenes sande Natur nu var
yderlig formindsket. Rimeligvis har han ogsaa netop derved paa
Fyn faaet overdrevne Indtryk af Misfornøjelsen hos Adelen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
