- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
54

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfstand, Hack Holgersen, 1535–94, til Hikkeberg, Rigsmarsk - Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var kommet til Rivninger mellem dem. I Breve til sin Fader
frakjender hun H. U. alle de Egenskaber, som netop hans betroede
Stilling udkrævede. For øvrigt synes H. U. ikke at have haft nogen
fremtrædende Indflydelse paa den unge Konges Udvikling, og han
var da ogsaa kun Kongens Hofmester i 2 Aar, thi paa Herredagen
i Kjøbenhavn 1593 blev han valgt til Rigsmarsk, og samtidig
traadte han ud af Regeringsraadet. Ogsaa sit nye høje Embede
kom han kun til at beklæde en kort Tid. Han døde nemlig
allerede 10. Nov. 1594 i Kjøbenhavn, hvorhen han var bleven
forskrevet i Anledning af nogle spanske Gesandters Ankomst. Foruden
Hikkeberg ejede han en Tid en sjællandsk Hovedgaard, Skaftelev,
som han havde kjøbt af sin Fætter Jørgen Bryske, men1
mageskiftede til Kronen mod Gods i Skaane.

Om end H. U. ikke staar i første Række af de betydelige
Statsmænd og Krigere, der kjendetegne Kong Frederik II’s Tid,
var han dog ikke blot en fremragende Mand i sin Stand, men
vel anset hos høj og lav, ikke mindst paa Grund af de
Fortjenester, han og riere af hans Slægt under Syvaarskrigen havde
indlagt sig. Præsten Jacob Nielsen, der med sin Hals maatte bøde
for sine Beskyldninger mod Bispen i Skaane, M. Niels Hvid (VIII,
193), for at have stjaalet en Gravsten fra H. U.s Slægtgravsted i
Lund Domkirke, kalder i sin Nidvise H. U. for «den sorte Hack»,
men om dette har været et almindeligt Øgenavn, har det dog
sikkert kun hentydet til H. U.s ydre Personlighed.

H. U. blev 2 Gange gift, 1. (12. Dec. 1572) med den da
22aarige Pernille Albrechtsdatter Gjøe (d. barnløs 29. Avg. 1589),
2. (22. Nov. 1590) med Anne Vernersdatter Parsberg, Enke efter
Hans Skovgaard (XVI, 66). Hun døde 4.—5. Avg. 1592 i Barselseng.

Peder J. Vinstrup, Ligpr. over H. U. (1595).

Thiset.

Ulfstand, Holger Gregersen, —1542, Rigsraad, til
Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og
Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte
Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem
disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være
født mellem 1480—90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder
af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens
Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl.
Hofsinde, og i Aarene 1518—19 foretog han i Forening med Johan
Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrim sr ej se over Tyskland og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free