- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
59

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger - Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bemægtigede sig derimod en rigtladet hollandsk Handelsflaade og vendte
derefter tilbage til Trave; et Forsøg, som J. H., der havde faaet
Forstærkning af 4 hollandske Orlogsskibe, 14. Avg. 1511 gjorde paa
at standse Lybekkerne med deres Bytte, mislykkedes, da hans eget
Skib «Engelen» blev ilde medtaget af de lybske Kugler, saa at han
maatte standse Forfølgelsen.

J. H. nævnes fra 1505 som Rigsraad og deltog som saadan
i forskjellige Forhandlinger om offentlige Anliggender; derimod
er han først bleven Ridder i Tiden 1513-15, maaske ved
Christian II’s Kroning i Juni 1514. Han har muligvis en Gang under
Kong Hans haft Gladsaxe i Forlening; 1510 blev han forlenet med
Villands Herred (som han i 1520 fik i Pant), og ligeledes i Kong
Hans’ senere Tid fik han Sølvitsborg, som han imidlertid kun
beholdt til 1519; forskjellige mindre Len i Skaane havde han i
Pant til sin Død. Som allerede nævnt, havde han arvet Glimminge;
Lyngbygaard i Villands Herred kjøbte han af forskjellige i
Tiden 1509-15. Han var gift først med Holmger Axelsdatter
Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli
1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde han 6, Febr. 1523.

Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. I.
Hist. Tidsskr. V, 565 ff.

William Christensen.


Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø, Søn af
ovennævnte Holger Gregersen U. og Helle Hack, blev alt som
Barn faderløs og fik da sammen med 2 Søstre Skabersø i fædrene
Arv; men for øvrigt vides intet om hans Ungdom. Fra 1554 var
han Hofsinde, og 1561 blev han Kongens Skjænk og fik Vor Frue
Kloster i Oslo i Forlening. Han beholdt dette Len til 1564, skjønt
han alt 1562 havde fratraadt sin Stilling ved Hove, i det han var
bleven sin Svoger Tage Thotts Eftermand som Høvedsmand paa
Baahus. Her maatte han nu tage fast Ophold og altsaa medføre
sin unge Hustru, sin Frænke Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne;
thi det var paa et saare kritisk Tidspunkt, at Kongen havde
betroet en af de vigtigste Grænsefæstninger i den forholdsvis unge
J. H.s Hænder; dog skulde det snart kjendes, at Kongen just
havde valgt den rette Mand. Der var Opgaver nok for J. H.
Slottet selv skulde provianteres og sættes i Forsvarsstand, desuden
skulde der ogsaa i den Landsdel skaffes Fødemidler og Fourage til
den Hær, der droges sammen i Skaane, Spejdere skulde holdes i
Fjendens Land, al Tilførsel der til hindres, overhovedet gjøres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free