- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
62

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfstand, Jens Truidsen, –1566, til Vemmetofte - Ulfstand, Lave Truidsen, –1563, arvede Torup i Skaane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Broder Gregers var han blandt de adelige Skolebørn, som
Borgerne i Malmø 1534 holdt fangne i 9 Uger der i Byen. Senere
har han formodentlig været udenlands, men 1548 var han Hofsinde
og red med 5 Heste i det pragtfulde Følge, der førte Prinsesse Anna
til Sachsen. Aaret efter fik han Dragsmark Kloster i Forlening;
men 1552 ombyttede han dette norske Len med Saltø i Sjælland,
i det han, der en Tid havde været Fodermarsk, nu blev beskikket
til Hofmarskal. I Ditmarskertoget 1559 deltog han som Ritmester
og Anfører for Hoffanen, og han blev her saaret i Kampen ved
Heide, hvad der maaske gav Anledning til, at han Aaret efter
fratraadte som Hofmarskal. Dog deltog han 1562 i det
Gesandtskab, som med Rigshofmesteren Eiler Hardenberg i Spidsen
affærdigedes, til Rusland, og hjemkommen der fra maatte han under de
da i fuld Gang værende Krigsrustninger gjøre Tjeneste dels ved
Mønstringerne, dels som Proviantmester, men fik dog Stunder til
15. Febr. 1564 paa Saltø at hjemføre sin Brud, Lisbet Clausdatter
Bille (f. 25. Marts 1540). S. A. blev Kjøbenhavns Slot og Len
betroet ham, dog beholdt han Saltø og fik endnu et lille skaansk
Len, Tørringe i Oxie Herred. Endelig 1566 blev J. T., der ikke
vides hidtil at have forsøgt sig til Søs, Underadmiral paa den
under Hans Lauridsen Badens Anførsel udsendte Flaade. Hans Skib
«Hannibal», løb allerede paa Grund ved Stævns, hvad der ikke blot
opholdt, men ogsaa paa anden Vis skadede Flaaden. Saa man i
dette Uheld et daarligt Varsel, gik dette kun alt for snart i
Opfyldelse. 29. Juli forgik største Parten af Flaaden under Gulland,
og ogsaa J. T. fandt Døden i Bølgerne. Hans Enke døde først 1613.
Vemmetofte havde han kun ejet i Fællesskab med sin Fætter Lave
Brock (III, 91).

Thiset.


<b>Ulfstand, Lave Truidsen,</i> –1563,
arvede Torup i Skaane efter sin Fader, nedennævnte Truid Gregersen U.; Moderen var
Ide Brock. Om hans Ungdom vides intet, før han 1546, efter
Faderens Død, overtog dennes Pantelen Varberg, som han beholdt
til 1557, da han blev Lensmand paa Vordingborg, hvortil fra
1559-60 var lagt Skovkloster. 1561 mistede han Vordingborg og
fik da Tilladelse til at maatte indløse Rugsø Herred fra sin
Broder Gregers; men Tilladelsen blev ikke benyttet, og L. U. havde
i sine sidste Leveaar ingen Forlening. Maaske han af Helbredshensyn
ingen har ønsket, – han døde alt 12. Maj 1563, – men
mulig er det ogsaa, at han mistede sin Forlening, fordi han havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free