- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
64

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfstand, Oluf Holgersen, –1529 - Ulfstand, Sidsel, –1575, til Bønnet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ulfstand, Oluf Holgersen, –1529,
var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) og hans første Hustru Sidsel Flemming
Pedersdatter og Halvbroder til ovennævnte Jens Holgersen Ulfstand. Fra
1488 til 1516 eller 1517 forekommer han som Lensmand paa
Nykjøbing, en Tid lang som Enkedronning Dorotheas, men efter
hendes Død som Kongens Embedsmand. Der er Tegn, som tyde
paa, at han i 1507-9 tillige har styret Ravnsborg Len paa
Laaland; i alt Fald var han i 1511-14 Høvedsmand paa det ny Slot
Engelborg, som Kong Hans i Slutningen af sin Regeringstid lod
opføre paa en Ø i Nakskov Fjord, og hvortil det tidligere
Ravnsborg Len (Laalands Nørre og Sønder Herred) var blevet lagt.
End videre havde O. H. forskjellige Birker paa Laaland og Falster,
saaledes Konningsurne og Nybølle Birker i alt Fald fra 1503 og
Vigsnæs Birk fra 1506. Denne hans Stilling som Indehaver af
betydelige Len paa de sydlige Øer bragte ham imidlertid i Strid
med Øernes Biskop Jens Andersen Beldenak af Odense; i 1511
indgav Jens Andersen en lang Klage over O. H.s Optræden mod
Bispens undergivne paa Falster, men mange af Klagepunkterne vare
rigtignok alt andet end vel begrundede; derimod lykkedes det i
1514 Bispen at faa O. H. sat i Band, fordi O. H.s Svende efter
deres Herres Befaling havde slaaet en Mand ihjel. Men senere,
da Christian II lod Jens Andersen sætte i Fængsel, kunde O. H.
nyde den Triumf at føre ham som Fange til Engelborg.

O. H., der blev Ridder i Tiden 1515-16 og nævnes som
Rigsraad fra 1523, ejede Bønnet paa Falster, som han muligvis
har faaet ved sit Giftermaal, og fik i 1493 for Livstid overladt
Ørup i Ingelstad Herred af sin Moster Birgitte Pedersdatter
Flemming. Han nævnes i 1488 som gift med Anne Johansdatter
Fikkesen, der levede 1515 og vist ogsaa 1524, men var død 29. Nov.
1529; selv døde O. H. 23. Maj 1529.

Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437.
Paludan-Müller, Jens Andersen Beldenak.

William Christensen.


Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet,
var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev
o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383),
efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da
alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles
Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev
derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free