Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulrik, 1611–33, Hertug, Søn af Kong Christian IV og Dronning Anna Cathrine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de vestslesvigske Marskegne. Her fra rejste han over Glückstadt til
Nederlandene, deltog i Statholderen Frederik Henriks Lejr i
Belejringen af Hertogenbosch og vendte tilbage til Danmark efter
Stadens Erobring. I April 1630 var han med Kongen ved Angrebet
paa Hamborg og kom her i Livsfare. Men imidlertid paatænkte
Christian IV at gjøre et Forsøg paa en Tilnærmelse til Kejseren
og især til Wallenstein for derigjennem at skaffe sine Sønner de
tabte Stifter tilbage. Det hang sammen hermed, at U. 1630 rejste
til Tyskland, besøgte Kurfyrstedagen i Regensburg og Kejserens
Broder Ærkehertug Leopold, men navnlig gjentagne Gange
Wallenstein i Memmingen i Bajern. Denne modtog ham venlig, men
netop paa dette Tidspunkt var det, at han maatte fratræde sin
Stilling som kejserlig Generalissimus, og U.s Ophold hos ham fik
derfor ingen Følger, han bevarede fra denne Tid tvært imod ret
fjendtlige Følelser over for Kejserhoffet. Fra Tyskland rejste han
saa over Holland til sin Fætter Carl I i England, af hvem han
fik Tilsagn om en aarlig Pension. Vinteren 1630-31 tilbragte han
hjemme; ud paa Foraaret begav han sig atter paa Rejse til
Tyskland, denne Gang til de protestantiske Fyrster i Brandenborg og
Sachsen. Imidlertid bemægtigede de svenske Tropper sig
Meklenborg og Schwerin Stift; dette gav Anledning til Forhandlinger om
hans Gjenindsættelse i dette ved Gustav Adolf, og U. synes selv
helst at have ønsket en Tilknytning til denne; Tanken kom endog
frem om et Ægteskab mellem Kongens lille Datter Christina og
U., men alt dette førte ikke til noget, lige saa lidt som nye
Forhandlinger fra Christian IV’s Side med tyske Fyrster, Kejseren og
Wallenstein.
Da blev U. imidlertid kjed af sin Uvirksomhed og fik sin
Faders Samtykke til at træde i sachsisk Tjeneste. I Febr. 1632
tiltraadte han den Rejse, til Kurfyrst Johan Georg, der skulde blive
skæbnesvanger for ham. Hans Indtryk af Hoflivet i Dresden var
kun slet; man tænkte langt mere paa Vellevned og Drik end paa
Krig; det var ham derfor en stor Tilfredsstillelse, da han i Marts
fik Bestalling som Oberst i den sachsiske Hær; han betegner sig
selv noget efter tillige som kursachsisk General over Artilleriet.
Han lod nu i Danmark hverve for sig et Kompagni Kyrasserer og
rykkede hen paa Sommeren med den sachsiske Hær, der til Fører
havde den bekjendte General Hans Georg v. Arnim, ind i
Schlesien, deltog rimeligvis i Erobringen af Gross Glogau og opholdt
sig om Efteraaret i Neisse. Her var det, at han i Jesuiterkollegiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
