Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urne, Lave, 1539–1623, til Bæltebjærg - Urne, Sivert, 1603–61, til Raarup (nu Cathrinebjærg), Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urne, Lave, 1539-1623, til Bæltebjærg, var Søn af
ovennævnte Claus U. (d. 1562) og blev født 1539 (eller 1535). Skjønt
han maa have studeret i Udlandet, og han allerede 1556 havde faaet
et Kanonikat i Lund, fulgte han dog ikke den sædvanlige Vej for
unge Adelsmænd, Hof- eller Kancellitjenesten, men giftede sig med
Jørgen Eriksen Mormand til Løvesteds Enke, Edel Joachimsdatter
Bing og holdt saa Hus paa sin Fædrenegaard Bæltebjærg, optagen
af videnskabelige Sysler. Særlig gav han sig af med Digtekunst
og Musik, nogle af ham komponerede Motetter indøvedes endnu
længe efter hans Død ved Skolen i Lund; men ogsaa den af
Forældrene anlagte skjønne Urtegaard ved Bæltebjærg ofrede han
megen Interesse. Med Datidens lærde plejede han selvfølgelig
Forbindelse, Jørgen Dybvad dedicerede 1578 en af sine Bøger til ham.
Paa den Maade forløb Ungdomsaarene, og han var allerede, særlig
efter Datidens Begreber, en gammel Mand, da han 1589 indtraadte
i det offentliges Tjeneste, i det han overtog Landsdommerembedet
i Skaane. Hertil havde han da ogsaa en særlig Opfordring i den
Omstændighed, at hans Farfader, hans Farbroder og hans Fader
havde beklædt dette Embede; han røgtede det saa vel, at han
beholdt det til sin høje Alderdom 1617. Som Landsdommer havde
han Elieholm Len, men det ombyttede han 1613 med Provstiet
i Lund. Det var sikkert et vel fortjent Skudsmaal, han ved
sin Død, 8. Okt. 1623, fik, at han havde været en brav og
klog Mand af stor Indflydelse. Kort før sin Død overdrog han
Bæltebjærg til en Brodersøn, mod at denne ogsaa overtog hans
Gjæld.
Thiset.
Urne, Sivert, 1603-61, til Raarup (nu Cathrinebjærg), Rigsraad,
var Søn af ovennævnte Knud U. (d. 1622) og blev født 14. April
1603. Han blev 1624 Hofjunker hos Kongen og tillige
Kammerjunker hos Prins Christian. I 1628 blev han Overskjænk hos
Kongen, men fratraadte alt inden Aarets Udgang denne Stilling, fordi
han var bleven Prinsens Høvedsmand paa Malmøhus, hvilket han
var til 1632. Da fik han Roskildegaard i Forlening, som han 1641
ombyttede med Tryggevælde; dette Len fratraadte han 1650 og fik
i Stedet Bratsberg og Gimsø Kloster i Norge, men 1655 kom han
atter til Danmark, som Lensmand paa Odensegaard, som han
endelig 1658 ombyttede med Dragsholm, og dette Len beholdt han –
om end med nogen Afbrydelse i Krigsaarene – til sin Død.
Men havde der saaledes været store Len betroet ham, var der ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>