Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urup (Ugerup), Arild, 1528–87, til Ugerup - Urup, Axel, –1540, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham, skjønt hendes nærmeste Slægt, dog ikke hendes Moder,
begunstigede Frieriet, bortførte han hende uden Moderens Vidende
fra hendes fædrene Gaard Eriksholm til Knudstrup og gjorde der
deres Bryllup; dog forligtes de siden vel, saa længe de levede
sammen, siger en gammel Slægtebog. Hun ægtede siden Gert
Rantzau (XIII, 431).
Niels Michelsen, Ligpr. over A. U. (1610).
Lind, Fra Frederik II’s Tid S. 280.
Thiset.
Urup, Axel, –1540, Rigsraad, var Søn af Erik Jensen til
Ugerup og Margrethe Brahe og skrev sig ogsaa selv til sin fædrene
Gaard Ugerup, efter hvilken han optog sit Slægtnavn. Om hans
Ungdom haves ingen Efterretning. Han træder først frem fra 1522,
da han nævnes som Ærkebispens Lensmand paa Næsbyholm. Aaret
efter fejrede han 23. Nov. paa Ugerup sit Bryllup med Anne Arvidsdatter
Trolle, og at han allerede nu var en fremragende Mand –
særlig inden for den Skaanske Adel – ses af, at han ved
Frederik I’s Tronbestigelse erholdt Ridderslaget. Han deltog 1525 i
Kampene mod Hr. Søren Norby, var nærværende ved Forliget i
Lejren for Landskrone samt senere ved Rettergangen mod hans
nære Frænde, Christian IT s tro Tilhænger Niels Brahe. 1526 fik
han af Jørgen Skodborg Livsbrev paa Aasum Len til Belønning
for, at han havde erkjendt denne for sin rette Herre og Ærkebisp,
og s. A. blev han Søren Norbys Efterfølger som Lensmand paa
Sølvitsborg, som han 1531 fik i Pant og siden beholdt til sin Død.
Gjennem sin Hustru var han nær beslægtet med Ærkebisp Gustav
Trolle, der 1530 bestræbte sig for at vinde ham for Christian II’s
Sag, men da han kort efter optoges i Rigens Raad, har Frederik I
næppe næret Mistillid til ham. Dette Svogerskab har dog maaske
nok bidraget til, at han 1534 blev et af den Skaanske Adels udvalgte
Sendebud til Grev Christoffer, ved hvilken Lejlighed han
maatte sværge Greven Huldskab og Troskab; men den Ed har
sagtens været ham aftvunget, thi da den Skaanske Adel 1535 rejste
sig mod Greven, var han en af dens Hovedanførere; sammen med
svenske Hjælpetropper undsatte han Tyge Krabbe paa Helsingborg
og deltog derefter i Malmøs Belejring. A. U., der alt paa den
bevægede Herredag 1533 fuldt havde sluttet sig til Christian III’s
Parti og nøje fulgt Hr. Mogens Gjøe og Erik Banner, sluttede
sig nu ogsaa til Religionsforandringen og beseglede Recessen 1536
om Katholicismens Afskaffelse. Han undgik da ogsaa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
