Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Henrik (Henry) Braem, f. 1855, Præst - Ussing, Johan Louis, f. 1820, Filolog og Arkæolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den praktiske Theologis Omraade, dels i kirkelige Blade og
Tidsskrifter, dels ved Lejlighedsskrifter som «Vor Gudstjeneste»
(1888), «Tanker til Overvejelse om Menighedsliv og Kirkeliv» (1890),
Hans betydningsfuldeste Arbejde er dog den i 1902 udgivne
illustrerede Missionshistorie «Evangeliets Sejrsgang over Jorden», en
historisk Oversigt over den evangeliske Missions Udvikling. Ved
Siden af denne litterære Virksomhed har han udfoldet en
betydningsfuld praktisk Virksomhed paa det kirkelige Omraade; han
har været en virksom Deltager i de nordiske kirkelige
Studentermøder og akademisk Missionsforening. Med særlig Forkjærlighed
har han virket for Børnegudstjenester («Søndagsskoler»); som
delegeret for denne Virksomhed deltog han i Søndagsskolernes 100 Aars
Jubilæum i London 1880, og fra 1891 har han været Medredaktør
af det af den kirkelige Forening for indre Mission udgivne «Indre
Missions Børneblad». – Han ægtede 24. Okt. 1882 Anna Marie
Cathrine Helene Blom (f. 19. Marts 1851), Datter af
Herredsfuldmægtig Ludvig Christian B. i Haderslev og Marie Cathrine
f. Erichsen.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 568.
Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1883.
R. Volf.
Ussing, Johan Louis, 1820-1905, Filolog og Arkæolog, Søn af
Etatsraad, fhv. Kontorchef under Magistraten Johannes Hjort U.
(f. 1787 d. 1866) og Esperance Tolerance f. Balle (f. 1789 d. 1839).
U. blev født 10. April 1820 i Kjøbenhavn og blev Student 1836
fra Metropolitanskolen, hvor han blandt sine Lærere særlig havde
haft Gavn af B. Borgens Undervisning. Han studerede Filologi
og fik Lejlighed til bl. a. at høre Brøndsteds Forelæsninger over
græske Tragedier og F. C. Petersens solide, men noget tørre
Kollegier over klassisk Arkæologi, særlig Kunstmythologi. U. blev
filologisk Kandidat 1842, og efter Madvigs Tilskyndelse satte han
Studiet af Arkæologien som sin Fremtidsopgave med det Haab
at blive Brøndsteds Efterfølger (f 1842). Høyen blev den Lærer,
som fik den største Betydning for hans Udvikling; under hans
Vejledning studerede han Kunsthistorie som Arkæologiens vigtigste
Grundlag. I 1844 disputerede U. for Magistergraden med en
arkæologisk Afhandling («De nominibus vasorum Graecorum»), og en
Maaned efter Disputatsen tiltraadte han en Udenlandsrejse til
Italien, Sicilien, Grækenland og Tyrkiet. I Rom i det arkæologiske
Institut traf han tyske lærde som E. Braun, W. Henzen og Keil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
