Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Werner Jasper Andreas, 1818–87, Dommer, Politiker, Bankdirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den grundlovgivende Rigsforsamling, blandt hvis Sekretærer han
var, og i 1849 og 1852 valgtes han i samme Kreds til Folketinget.
Imidlertid følte han det som en Opgave at gjøre sit til at
modvirke, hvad han betegnede som Fortyskningsprocessen i Slesvig;
han tilbød sin Tjeneste som Dommer der nede, og efter i 1853 at
have taget slesvigsk-juridisk Examen blev han i 1854 udnævnt til
Medlem af Appellationsretten i Flensborg. Her virkede han,
indtil han i Marts 1864 blev afsat af de preussiske og østrigske
Civilkommissærer. Blandt Funktioner, han i dette Tidsrum udførte ved
Siden af sit Dommerkald, kan nævnes, at han var Medlem af den
i 1856 nedsatte Kommission angaaende Slesvigs Stempellovgivning.
Allerede i Efteraaret 1864 indtraadte U. som Medlem af den
danske Højesteret, og efter Grundlovsrevisionen modtog han i
Efteraaret 1866 kongelig Udnævnelse som Medlem af Landstinget, hvor
han bevarede sit Sæde indtil sin Død, 2. Dec. 1887. Sin Stilling i
Højesteret opgav han i 1873 for at overtage en af Posterne som
Direktør i Nationalbanken; der vistes ham ved denne Lejlighed
det særlige Hensyn, at han udnævntes til extraordinær Assessor i
Højesteret med Ret til atter at tage Sæde i Retten i sin tidligere
Plads i denne. 1871 var han bleven Formand for de faste Censorer
ved de juridiske Examiner, og ved Universitetsfesten i 1879 tildeltes
der ham den juridiske Doktorgrad. I 1881 udnævntes han til
Kommandør af Danebrog.
U.s Navn hørte til de bedste i hans Tids juridiske
Embedsstand. Forfattervirksomhed af Betydning, udfoldede han ikke –
et i 1847 af Landhusholdningsselskabet prisbelønnet Skrift om «De
danske Landboforhold, med fortrinligt Hensyn til den danske
Bondes i Lovene grundede Forfatning» og et og andet
Tidsskriftsbidrag er alt, hvad der foreligger fra hans Pen –, men han var
et klart Hoved, paa én Gang grundig og livlig, og hans
Kundskaber og Interesser spændte over et vidt Omraade af menneskelig
Virken og Aandsliv. Han var tillige i en vis Forstand en
energisk Mand, men det laa ikke i hans Natur at udvikle sejg,
langvarig og rolig Modstand over for store Hindringer. Som Politiker
hørte han til de nationalliberales Kreds, baade efter sine
Grundanskuelser og efter sine personlige Forbindelser. Allerede i sin
første Rigsdagsperiode øvede han Indflydelse, og som kongevalgt
Landstingsmand tog han, inden den politiske Kamp ret
tilspidsedes, virksom Del i Rigsdagsarbejdet og hørte i Told- og
Skattespørgsmaal og andre økonomiske Sager til Landstingets ansete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
