Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Utenhof (Utenhoven), Wolfgang, o. 1495–1542, Frederik I's og Christian III's Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med de schmalkaldiske Fyrster og udførte andre lignende Hverv;
men de to Hovedspørgsmaal, der nu stod tilbage, var Sikringen
af Kongemagten i Danmark-Norge gjennem Hertug Frederik (II)’s
Hylding og Kampen mod Christian II’s Børn. Tanken om Hylding
i Faderens Levetid fandt stærk Modstand ikke blot i Danmark, men
ogsaa i Holsten, og U., der var blevet fri for «die bauernstoltzen»
Lybekkere, maatte nu føre en haard Kamp mod de holstenske
«Storhanser». I en mærkelig Betænkning udvikler han sine Tanker.
Som en Slags Helstatsmand var han i Virkeligheden en lige saa
stor Modstander af et udpræget Slesvig-Holsten i Johan Rantzaus
Aand som af et frit dansk Valgrige. For at det hele kan holdes
samlet, skulle Nationerne blandes. Ved Giftermaal skal man søge at
knytte danske og Holstenere til hinanden; for at de danske ikke
atter skulle blive «Buben», skal man «mehr teutscher Leut ins Reich
schieben»; de vigtigste Forleninger i Kongeriget skulle betroes
Holstenere og danske i Forening; den unge Prins Frederik skal
opdrages baade paa Dansk og Tysk. Interessant er det ogsaa, at
U. i sin Statsbygning har Øje for Betydningen af, at Slesvig er
et dansk Kronland. Med Styrke havde han allerede hævdet dette
under Processen for Rigskammerretten mod Christian II; nu holder
han paa Hertugdømmernes Deling, hvorved Kongeslægten faar
større Haand i Hanke med dette Land end ved en ren
Personalunion med et Slesvig-Holsten, og paa den anden Side faa ogsaa
Holstenerne gjennem Bindeleddet Slesvig større Adgang til at gjøre
sig gjældende i Kongeriget. Ogsaa et andet Skrift af U. stammer
fra denne Tid, en historisk Skildring af Forholdenes Udvikling fra
Christian I til Frederik I’s Tronbestigelse.
Af Helbredshensyn havde U. imidlertid (1539) solgt
Vamdrupgaard og 1540 opslaaet sin Bolig i Werdau i Sachsen, hvor han
af Kurfyrsten var bleven indsat til Amtmand. Dog vedblev han
at være Lensmand paa Hindsgavl og kaldes Kansler og kongl.
Raad lige til sin Død. Mange vigtige Sager sendtes ogsaa stadig
til hans Betænkning. I høj Grad legemlig svag deltog han 1540 i
Møder i Schmalkalden, Køln og Naumburg og endelig i 1541 i
Rigsdagen i Regensburg, hvor hele Spørgsmaalet om Christian II
atter kom frem. Ved ingen anden Lejlighed have maaske U.s
glimrende Egenskaber som Diplomat, men ogsaa Skyggesiderne vist sig
tydeligere; aldrig er han maaske gaaet saa vidt i sine Paastande,
som da han under Forhandlingerne paastod, at Peder Skram i sin
Tid havde haft et Brev med fra Frederik I selv til Kong Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
