Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wadskiær, Christian Frederik, 1712–79, Poet og Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsaligste Sextal, som lod Sexer alle
med mildeste Øjne i Skjødet os falde,
. . . . . . . . . . . . . . . .
Du Kronen for Verdens guldkronede Sexer,
vi kysse dit Purpur og gjør Circumflexer!
Det var imidlertid netop denne hastemte Loyalitet, der faldt i
god Jord og henledte allerhøjeste Opmærksomhed paa Digteren.
Hans humoristiske Aare, som i sin Blanding med det højtidelige
falder ud til ren Barokstil, kommer heldigere frem i de rimede
Ansøgninger, som W. for en Del skyldte sit Ry og sin Fremgang:
Kingo Biskop, Bording Lektor,
Nordrup Præst og Falster Rektor,
Kyhn tillige Præst og Degn,
Schandrup blev en Herredsfoged,
hver Poet er bleven noget,
ingen bleven er forlegn.
Med flere Syndere jeg underdanigst holder
om Tolderembed an hos Deres Majestæt.
. . . . . . . . . . . . . . . .
Jeg søgte Toldbod sidst, nu søger jeg Katheder;
hvad gjælder, det om mig hos Majestæten hedder:
Er ikke den Poet en underlig Krabat?
Snart vil han Tolderi og snart Professorat!
Hovedmassen af W.s Digte er dog de bestilte Bryllups- og
Begravelsesvers i det 17. Aarhundredes Stil og i det gamle
alexandrinske eller jambiske Trav. Nogle har han selv udgivet som
«Liden Samling af udvalgte Vers» 1743; mange flere ere bevarede
i Enkelttryk, ofte, «efter Begjæring paa ny oplagte», et Bevis for,
at de trods deres efemere Præg have slaaet an og endog vakt
Polemik, f. Ex. ved spøgende Angreb paa de kjøbenhavnske Piger.
I Aarene mellem 1741-44 stiger deres Tal til nogle og fyrre.
W. spøger selv uforbeholdent med denne Fabriksproduktion og
søger at variere den ved indflettede Anekdoter, branderagtige
Allusioner til Parternes Navne eller private Forhold og de
traditionelle Hentydninger til eventuel Barselfærd. Bryllupper give ham
Anledning til at behandle Spørgsmaal om «hvorfor Norden nu
omstunder ikke er saa folkerig som i gamle Dage», om
«Gynæcocrati eller Kvinderegimente», om «Jomfruers Prærogativer fremfor
Enker» eller omvendt, naar Bruden er Enke. Den bekjendte
Advokat Fr. Horns (VIII, 79) Bryllup fejrer han med en poetisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
