Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wadskiær, Christian Frederik, 1712–79, Poet og Professor - Wadum, Jens, 1746–1804, Rentekammerkommitteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bogtrykkeri i Viborg. Desuden efterlod han mange uudgivne
Haandskrifter.
O. Wolffs Journal 1816, III, 193 ff.
Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunst IV; Digtekunsten under Fr. V, XVIII ff.
N. M. Petersen, Bidr. t den dsk. Litt. Hist., 2. Udg., IV, 327 ff.
Stolpe, Dagspressen IV, 139.
Museum 1893, II, 34. 36. 44.
J. Paludan.
Wadum, Jens, 1746-1804, Rentekammerkommitteret, fødtes
31. Jan. 1746 paa Faderens Gaard Nørgaard i Grinderslev Sogn,
Salling, som Søn af Claus Jensen Wadum (f. 1711 i Aalborg, d. senest
1747) og Hustru Mette Hansdatter f. Winde (vistnok f. i Saltum
1719, d. 1757). Han blev Student fra Aalborg Skole 1763 og
ansattes 1772 som Kopist i General-Landvæsenskommissionen, hvorfra
han 1773 gik over i Landvæsenskontoret, hvis Chef han blev 1777.
1790 udnævntes han til Kommitteret i Rentekammeret, og i denne
Stilling virkede han til sin Død, 18. April 1804. 1800 havde han
faaet Titel af virkelig Justitsraad. W. var efter Samtidens
Vidnesbyrd en mer end almindelig dygtig og nidkjær Embedsmand, hvis
betydelige, baade praktiske og theoretiske, Indsigt i sit Fag i høj
Grad kom Landvæsensreformerne til gode. Og dog ligger hans
egentlige Betydning maaske ikke her. Det er meget rimeligt, at
han, som Rahbek siger, «gik svanger med det Forehavende i mere
end én Henseende at blive Danmarks Nicolai». Det vil sige, han
vilde, dels som Udgiver, dels ved personlig Paavirkning paa den
Kreds, han tilhørte, i det stille øve Indflydelse. Han attraaede ikke
at være Leder eller Fører, men han vilde være med til at skabe
offentlig Mening, og dette lykkedes ham ganske. Han var den
egentlige Stifter af det danske Litteraturselskab (1775), og snart
efter kom han til at spille en ikke ringe Rolle i «Drejers Klub».
«W.s Vindueskrog» i Klublokalet var berømt. Man sagde, at
«der fra det Vindue udbredte sig mere Lys over Borgersamfundet
end fra mangen højlovet Oplysningsanstalt». Lyttede man i
Almindelighed gjærne til hans Ord, maatte de faa dobbelt Vægt
hos hans Venner, da Spørgsmaalet om Bondens Frigjørelse rejstes,
thi paa dette Omraade var hans Sagkundskab ubestridelig, og da
han aldeles afgjort sluttede sig til Reventlow, hvem han med
en hos ham ualmindelig Begejstring kaldte for «en stor Mand»,
tør det nok paastaas, at han bidrog ikke ganske lidt til i
Hovedstaden at skabe den offentlige Mening, der var Reformerne
en saa væsentlig Støtte. At den lige saa besindige som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
