Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vahl, Martin, 1749–1804, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V. Professor ved Universitetet. I Udlandet mødte han Sympathi.
Ventenat skriver til ham fra Paris: «Hvad! Deres Fædreland forstaar
ikke at skjønne paa en lærd, som alle oplyste Nationer
vilde gjøre sig en Ære af at eje ... Det vilde ikke have været
vanskeligt for Deres Venner ved Musæet at skaffe Dem en Plads
dér, der var Dem værdig, og hvor De maaske bedre kunde naa
at opføre det Monument, som De forbereder for Planteriget». Til
Hornemann, der er i Paris, skriver V. i Januar 1799: «Finder min
Ven paa sin Rejse en eller anden Plante, saa tænk paa mig, det
er det eneste, der glæder mig i Verden; at se en efterlængtet
Plante bortjager alle mine Misfornøjelser, og det saa meget mere,
da jeg derved ser mig erindret af de Folk, jeg agter».
Blandt V.s Tilhørere ved Forelæsningerne i Naturhistorieselskabet
var Henrik Steffens, der først ved ham fik Begreb om
stringent Naturforskning eller, som han udtrykker sig, blev reddet
ud af en stedse farligere indre Forvirring, og som i «Was ich
erlebte» har givet en meget sympathetisk Skildring af V. som
Lærer, hvoraf følgende hidsættes: V. var af middel Højde, tæt
Legemsbygning og temmelig korpulent; man erkjendte i hans
Ansigtstræk, i den Maade, hvorpaa han traadte frem, den stille,
eftertænksomme Forsker, men ikke en saadan, der bag Bøger havde
drømt sit Liv bort med bare Abstraktioner, meget mere som en
Mand, der ganske vist næsten kun lever for sit Fag, men dog
tillige er udviklet i Livets Skole. Han var ikke egentlig uddannet
for Selskabet, for Livet i Salonerne, thi dette hadede han, og levede
ensomt tilbagetrukket med sin Kone, ganske for sine Disciple og
sit Fag. Hans Beredvillighed til at hæve enhver Vanskelighed,
hvormed Begynderen havde at kæmpe, hans Venlighed, som ikke
engang svigtede ham, hvor han troede at maatte vise os strængt
til rette, kjendte ingen Grænser. Kun, hvor han mødte Indbildskhed
parret med Uvidenhed, blev han ironisk. Ogsaa Hornemann
skattede V. højt som Lærer.
V.s Bibliothek, henved 3000 Bind, hvorimellem mange kostbare
Sager, blev tillige med hans Samlinger kjøbt af Regeringen
for 3000 Rbdl. og en Pension paa 400 Rbdl. til hans Enke samt en
Livrente paa 100 Rbdl. til hver af hans 6 Børn. Den botaniske
Del af Bibliotheket, omtrent 800 Bind, skulde tillige med Plante-
samlingerne afleveres til den botaniske Have. – V. havde ægtet
Anneken Dorothea Elisabeth Dedekam (f. 8. Jan. 1769 i Arendal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
