Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar I, 1131–82, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hidsige Holdning over for Kongen i Kirkestriden havde maattet
forlade Landet, kunde atter vende tilbage.
V. havde kort efter sin Tronbestigelse tilsagt den norske
Høvding Erling Skakke Hjælp, imod at hans Søn Magnus, naar
han vandt Norges Trone, afstod Vigen til V. Efter at Magnus var
bleven kronet til Konge (1164), opfyldtes Løftet imidlertid ikke,
hvorfor V. foretog to Togter til Norge (1165, 1168), dog uden stort
Udbytte. Imidlertid var Ufreden højst trykkende for de norske,
og Erling opnaaede ved et Besøg hos Valdemar i Randers 1170
en Fred, hvorefter Vigen tilfaldt Danmark, men Erling skulde have
det i Len. I det samme Aar havde V. opnaaet, hvad han længe
havde arbejdet for hos Kurien i Rom, at hans Fader Knud blev
optaget mellem Helgenerne. Ved en stor Fest i Ringsted blev
Dagen efter St. Hansdag 1170 den pavelige Bulle herom kundgjort
og Knuds Ben nedlagte i et prægtigt Skrin. Umiddelbart derefter
blev V.s 7aarige Søn Knud, der allerede for 5 Aar siden var
bleven hyldet som Tronfølger af Landets Stormænd, salvet og kronet
af Ærkebisp Eskil.
V. arbejdede under hele sin Regering i nøjeste Forbund med
Kirken. Den Strid, han en Tid havde med Ærkebisp Eskil, blev
fuldt udsonet, og da Eskil fratraadte, havde han af Paven faaet
Ret til at vælge sin Eftermand og valgte Absalon. Ved mange
Privilegier og Begunstigelser støttede V. Kirker og Klostre, han
grundede til Tak for sin Sejr over Svend det rigt udstyrede
Vitskøl Kloster; til bedste for syge eller udtjente Krigere oprettede
han det første danske Johanniterkloster i Antvorskov, og han gav
store Gaver til Ringsted Kirke og til mange andre af Landets
Kirker.
Kong V.s Regeringstid formørkedes kun af faa Skygger, men
der fandtes dog nogle. Saadanne vare de lige saa uforstandige,
som ulykkelige Sammensværgelser, hvori Buris Henriksen (III, 260),
Magnus, Erik Lams Søn (XI, 47), og Eskils Dattersønner Carl og
Knud (IX, 271) gjorde sig skyldige; Carl blev dræbt i Kampen,
de tre andre hensattes i livsvarigt Fængsel paa Søborg. I sin
Behandling af disse Mænd viste V. snarest Langmodighed.
Derimod kan man bebrejde V., at han var for haard og utilgivende
under det Oprør, som Skaaningerne rejste 1180-81, da de
fordreve de ikke-skaanske Embedsmænd og nægtede at betale
Bispetiende og andre Afgifter. Saxo billiger ikke hans haarde
Behandling af Urostifterne, og Svend Aagesen, som var Skaaningernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
