Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar II, 1170–1241, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knudsen (S. 193), men da V. blev 18 Aar gammel, overdroges Stillingen
ham. Forholdet mellem de to Slægtninge blev snart spændt, og
V. fratog Bispen forskjellige Borge og Ejendomme, vistnok med
god Grund, i det han saa, at Fætteren forbandt sig med Landets
Fjender; i hvert Fald fik denne ikke Medhold, da en pavelig
Udsending efter hans Begjæring nærmere undersøgte Forholdet. Ikke
længe efter flygtede Bispen til Sverige, og da han letsindig gjorde
et Indfald i Landet (S. 194), tog V. ham til Fange.
Grev Adolf III af Holsten var en højst urolig Nabo og viste
baade ved denne Lejlighed og senere aabenbart Fjendskab mod
Danmark; dog vakte han ogsaa Uvilje i sit eget Land, og flere af
de misfornøjede opsøgte V. i Slesvig. For at holde ham i Ave
faldt V. 1201 ind i Holsten og erobrede det aabne Land samt
Hamborg og Lybek; Lauenborg kunde han derimod ikke indtage.
Ved et kjækt Indfald bemægtigede Adolf sig paa ny Hamborg,
men uventet stod V. paa Juleaften uden for Voldene, og Adolf
maatte kjøbe sig fri mod at overgive Lauenborg. Herpaa vilde
denne Borgs Forsvarere imidlertid ikke indlade sig, og saaledes
maatte Adolf gaa i Fangenskab, hvad der vakte en umaadelig
Jubel i Danmark. Da Kong Knud døde sønneløs 12. Nov. 1202,
blev V. enstemmig taget til Konge, Ærkebisp Anders Sunesen
kronede ham Juledag i Lunds Domkirke. Sommeren derefter drog
V. med en stor Hær til Elben; i Lybek hilsedes han som
Nord-albingiens Herre, og snart efter overgav Lauenborg sig, imod at
Grev Adolf blev givet fri. V. indsatte sin Søstersøn den unge
Grev Albert af Orlamiinde (I, 168) til Herre over Nordalbingien,
og denne styrede Landet med Retfærdighed og Dygtighed.
I Juni 1204 foretog V. et Tog til Norge for at støtte Baglernes
Tronprætendent Erling (Stenvæg); Sværdene bleve dog ikke dragne,
og Toget fik ingen Betydning, om end Erling hyldede V. som
Overherre; senere blandede V. sig heller ikke i Norges
Anliggender. Derimod var der stadig Uroligheder ved Rigets Sydgrænse,
ikke mindst efter at V. paa manges Forbøn havde frigivet Biskop
Valdemar af Fængselet, og denne derpaa mod sit givne Tilsagn
havde ladet sig vælge til Ærkebisp af Bremen. End videre viste
de to Brødre Greverne Gunzelin og Henrik af Schwerin en
fjendtlig Holdning, hvorfor V. lod Grevskabet besætte og tvang dem til
at hylde sig som Lensherre. Under Striden mellem Tysklands to
Herskere Otto IV og Philip tog V. Parti for Otto og støttede ham
med Penge og Hjælpetropper, men efter at Philip var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
