Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Atterdag, –1375, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holstenske Panthaver i Danmark, Grev Johan den milde, ligger
Vejen aaben for ham; ved Pinsetid staar hans Bryllup med
Helvig paa Sønderborg, og St. Hansdag 1340 hyldes han paa Viborg
Landsting.
Under de vanskeligste Forhold tiltraadte V. Styrelsen af et
Rige, hvoraf han kun havde virkeligt Herredømme over nogle
nørrejyske Sysler. Folket var imidlertid rede til at bringe store
Ofre for at befri sig for de fremmede Voldsherrer; Jyderne havde
forpligtet sig til at betale en Extraskat, hvorved Hertug Valdemar
efterhaanden skulde udløses af sit Pant, og Sjællænderne bevilgede
en lignende for at frigjøre deres Land. Selv gik V. frem med
største Forsigtighed; han rørte ingen Haand for at hjælpe Niels
Ebbesen i hans Befrielseskamp, men søgte tvært imod at vinde
Grev Gerts Sønner ved at love dem Fyn som Ejendom, om han
selv døde uden Arvinger, og over for Kong Magnus af Sverige,
der havde faaet Skaane som Pant, indgik han de videstgaaende
Forpligtelser til aldrig at kræve det tilbage. I sine første Aar
arbejdede han ene paa at faa fast Fod paa Sjælland, men der gik
flere Aar, før det ret vilde lykkes. Saa lysnede det, og da
Fremgangen først begyndte, blev den rivende; inden ti Aar efter sin
Tiltrædelse besad V. næsten hele Sjælland og Laaland, havde
faaet Foden indenfor paa Fyn og indløst Mesteparten af
Nørrejylland.
Hans andet Tiaar bragte ham adskillig Modgang. De holstenske
Grever værgede sig kraftig, Hertug Valdemar sluttede sig
til dem, og i Riget selv rejste Jyderne sig til Forsvar for deres
gamle Friheder. I Længden var V. dog den stærkeste, og han
udstrakte nu sin Haand efter de afstaaede Skaanske Landskaber.
Han træder i det nøjeste Forhold til Magnus Smek, og denne
trolover sin Søn Haakon med V.s Datter Margrethe; saa paastaar
V., at Magnus ikke har opfyldt sine Løfter til ham, kaster sig
over Skaane, og uden at man ret kan følge hvorledes, glider
Landet over i hans Besiddelse (1360).
Erobringen af Skaane gjorde Svenskerne til V.s svorne
Fjender, og den førte tillige til, at han som Herre over det store
Sildemarked i Øresund kom i spændt Forhold til Hanseaterne,
som han plagede med opskruede eller helt nye Paalæg. Begge
Parter fornærmedes end mere, da V. 1361 pludselig angreb Gulland
og bemægtigede sig den rige Hansestad Visby. I de Krige, som
fulgte heraf, var V. vel i Begyndelsen heldig; Hanseaternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
