Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Atterdag, –1375, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig i Hundredaarskrigen og atter gjøre Danmarks gamle Krav paa
England gjældende. Som Regel er dog hans Politik klar og
begrænset; han samler sig om et bestemt, nærliggende Maal og
sætter alt ind paa at naa det, ofrer derfor hvad der ligger
fjærnere, som naar han for at faa Penge til at indløse Sjælland sælger
det gamle Kronland Estland til den tyske Orden (1346). Til den
ydre Gjenforening af Riget svare store indre Reformer; Landets
Styrelse gjennem kongelige Fogeder med Sæde paa et Slot
ordnes, Kongens Retterting faar en fast Organisation, Kronens Gods
udvides ved en gjennem mange Aar fortsat ihærdig Stræben.
Hærvæsenet ordnes paa ny, og ved sine Forbindelser med Pavestolen
sikrer V. sig den største Indflydelse paa Landets Gejstlighed; fuld
af Mistillid til den danske Adel, der saa ofte har svigtet ham,
søger V. sine Hovedhjælpere blandt indkaldte Tyskere, og ved
hans Død ere næsten de fleste Slotshøvedsmænd fremmede ligesom
selve Rigets Drost og Marsk.
V. stillede store Krav til sit Folk; en Krønnike klager over,
at man i hans Tid hverken havde Tid til at spise, drikke eller
sove. Selv om man priste ham som den, der havde befriet
Danmark fra «Tyskernes svare Aag», harmedes man dog over den
Gridskhed, han viste efter Indtægter, den Haardhed og
Hensynsløshed, hvormed han optraadte over for enhver, som ikke helt
bøjede sig for ham; efterhaanden troede ingen paa de Løfter, han
gav om at opretholde Folkets Friheder. Endnu tydeligere ser man
i V.s ydre Politik, hvorledes alle Midler vare ham gode, naar de
førte ham til hans Maal. Saa let som han var til at give Løfter
eller paatage sig Forpligtelser, naar han mente at vinde noget
derved, saa hurtig brød han senere sit Ord, naar det passede
ham. Han forstod at vinde sine Nabofyrster personlig; da han
1349 førte Hær til Tyskland imod Kejser Karl IV, opnaaede han
dog at gjøre denne selv til sin Ven; Magnus Smek drog han atter
og atter over til sig, hvor dyrt end Sverige maatte bøde for dette
Venskab. Men V. lod sig saa lidt binde af Venskab som af Løfter;
mens han stod paa bedste Fod med Magnus Smek, intrigerede han
underhaanden med Albrecht af Meklenborg for at faa fat i
Helsingborg Slot (1350), og i 1366, da han stod i fast Forbund med
Folkungerne, traf han paa x\alholm Aftaler med den samme
Albrecht, der vare rettede lige imod hans egne Forbundsfæller, men
ganske vist gav V. selv Udsigt til stor Fordel. Ad saa krogede
Veje førtes han af et Magtbegjær, som ikke kjendte nogen Grænse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
