Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar (Knudsen), 1158–1236, Biskop af Slesvig - Valdemar Christian, Greve til Slesvig og Holsten, 1622–56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at Cisterciensernes Fader-Abbed i Forening med Abbeden i
Morimond kunde afgjøre, i hvilket Kloster han skulde optages
(1220). Efter sit Ønske kom V. da atter til Lokkum, hvor han
levede i Stilhed, indtil Budskabet om Valdemar II’s Tilfangetagelse
hidsede hans Haab for sidste Gang; atter sprængte han alle Baand,
undveg fra Klosteret og samlede en Hob om sig, hvormed han
faldt hærgende ind i den danske Konges Lande (1224). Hurtig
drev Albert af Orlamiinde ham dog tilbage, og nu sank han hen
i Glemsel. Han kom ikke til at deltage i Nordtyskernes Sejr over
Danmark; kun Efterretningen om hans Frændes Modgang kan
have svalet hans Hævntørst en Smule. Sine 4 sidste Aar tilbragte
han i Citeaux. Der døde han 18. Juli 1236, og som Kongesøn og
bispeviet Mand fik han sin Grav bag Klosterkirkens Højalter.
V. er den mest dæmoniske Skikkelse i vor Historie, Ulykkesfugl
og selv ulykkelig, men ikke uden en vis Storhed i sin ubændige
Kamp mod Skæbnen. Han kunde vinde Hjærter, og han havde
fremragende Evner; men endnu større var hans Voldsomhed, og
næsten overmenneskelig hans Halsstarrighed. Lidenskab og Had
er Nerven i hans Handlen, under al sin Skiften og Omtumlen har
han kun det Maal at gribe Kronen, og da alt er glippet, er han
endnu gjennemglødet af Hævntanken. Ingen Ed er ham hellig,
ingen Brøde skræmmer ham, blot han kan storme frem mod dem,
han hader til Døden. Derfor staar han som den store frafaldne,
en ond Drøm midt i Danmarks lykkeligste Tid. At Overleveringen
i Lokkum, der med urette hævdede at have hans Grav, priste
ham i høje Toner, er uden Indflydelse paa Historiens Dom.
A. Crone, V. Knudsen (Odense 1848).
Usinger, Deutsch-dän. Gesch. 1189-1227.
Hist Zeitschr. XXX.
Dehio, Gesch. d. Erzbistums Hamb.-Bremen II.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schl.-Holst.-Lauenb. Gesch. XXI.
Aarb. f. nord. Oldkyndigh. 1892.
Kirkehist. Saml. 4. R. III, 13 ff. 305 ff.
H. Olrik, Konge og Præstestand II.
Hans Olrik.
Valdemar Christian, Greve til Slesvig og Holsten, 1622-56,
Søn af Kong Christian IV og Kirstine Munk, blev født 26. Juni
1622 paa Frederiksborg. Som lille Barn blev han opfostret hos
sin Mormoder Ellen Marsvin paa Dalum Kloster og sendtes der
fra 1627 til videre Opdragelse hos Statholderen i Friesland Grev
Ernst Casimir af Nassau og dennes Hustru, Kongens Søsterdatter
Prinsesse Sophie Hedevig af Brunsvig. 1629 vendte han tilbage
til Danmark, blev 1630 af Kejseren benaadet med Rigsgreveværdigheden,
hvormed han forbandt den danske Titel af Greve til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
