- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
233

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walter, Caroline Frederikke, 1755–1826, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danske Skueplads mistede hende, medens hun stod paa sin Kunsts
Højdepunkt. I Slutningen af 1779 havde hun forlovet sig
hemmelig med den udmærkede Violinist Christian Friedrich Muller (f.
28. Dec. 1752 i Brandenborg, d. 21. Dec. 1827 i Stockholm), der da
gav Koncerter i Kjøbenhavn; dette kom General Eickstedt, der
var Præses i Theatrets Overtilsynskommission, for Øren, og han,
der paa alle optænkelige Maader fortrædigede Fru W. til Fordel
for sin Elskerinde Jfr. Møller, den senere Mad. Frydendahl,
udvirkede en Udvisningsordre mod Müller, og ved denne naaede han
sit inderlige Ønske at trænge Fru W., hvis Roller Jfr. Møller
eftertragtede, bort fra Theatret. Sex Uger efter Müllers Udvisning
flygtede Fru W. Natten mellem 28.-29. April 1780, efter om
Aftenen at have udført Louise i Monsignys Syngestykke «Desertøren»,
til Sverige, ægtede 29. April 1780 i Gøteborg Müller og blev
(sammen med ham) ansat ved det kongl. Theater i Stockholm som
«första Aktris och Sångerska». Hendes første Optræden her var
26. Febr. 1781 i Titelrollen i Glucks Opera «Alceste», hun gjorde
stor Lykke, men forlod Aaret efter sammen med sin Mand
pludselig Stockholm paa Grund af Gjæld, gjenengageredes paa Gustaf III’s
Befaling efter et Aars Tids Koncerteren i forskjellige Lande, navnlig
England, sammen med sin Mand paa bedre Gagevilkaar til det
kongl. Theater i Stockholm, afskedigedes 1806 ved Operaens
Nedlæggelse og optraadte sidste Gang paa Scenen 9. Nov. 1810 (ved en
Festforestilling for Kronprins Carl Johan) som Christina Gyllenstierna
i «Gustaf Wasa», der regnedes for en af hendes ypperste Fremstillinger;
hun var senere, fra April 1812 til April 1815, Elevinstruktrice
ved det kongl. Theater i Stockholm og døde 17. Nov. 1826 paa
Djurgården. Efter sin Flugt fra det kongl. Theater i Kjøbenhavn
gjæstede hun Danmark to Gange: første Gang, 1783 paa
Tilbagerejse til Stockholm, blev det hende forbudt at komme inden for
Kjøbenhavns Volde, og hun maatte efter en 6 Timers Rast paa
Skydebanen skyndsomt forlade Landet, anden Gang, i Foraaret 1791,
mødte hun intet Forbud, hun var uhindret i Theatret til Mad. Roses
Benefice, hvor Publikum tiljublede hende «Velkommen, Caroline!»,
og hædredes af Tidens bedste Kunstnere og Litterater med et
Festmaaltid paa Skydebanen.

Rosenstand-Gøiske, Krit. Efterretn. om den kongl. dsk. Skueplads S. 74 ff. 94 ff.
Overskou, Den dsk. Skueplads II-III.
P. Hansen, Den dsk. Skueplads I.
Holbergs Komedier, Jubeludg., III, 2. Afd. S. 46 ff.
Dahlgren, Anteckn. om Stockholms Theatrar S. 436 f.
Davidsen, Fra vore Fædres Tid S. 117 ff.

Arthur Aumont.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free