Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Walterstorff, Ernst Frederik Greve, 1755–1820, Generalgouvernør og Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den danske Flaades Udlevering og at underskrive Kapitulationen.
Da Frederik VI kom tilbage fra Holsten, rettedes Ansvaret for
denne Katastrofe bl. a. mod W., som blev arresteret og stillet
for en Overkrigskommission, der i sin Dom af Nov. 1808 udtalte,
at W. ved et Udfald, 20. Avg., ikke havde iagttaget tilbørlig
Konduite (hvilket dog blev anset som afsonet ved hans Arrest), men
i øvrigt som Underhandlingskommissær havde opfyldt sine Pligter,
hvorefter han blev frifundet, i det første Punkt dog kun «for videre
Tiltale». I Jan. 1809 fik W. Afsked fra begge sine Embeder, og
i 1810 udnævntes han til overordentlig Gesandt og befuldmægtiget
Minister ved det franske Hof.
Naar man undtager, at W. ikke udmærkede sig paa sin
militære Løbebane, hvor han ogsaa manglede praktisk Uddannelse i
alle mellem Kadet og Generalmajor liggende Charger, fik han
fra sine unge Aar Lejlighed til at gjøre sig fordelagtig kjendt
i forskjellige vanskelige ledende Stillinger og blev, som ovenfor
vist, kaldet til at optræde under flere særlig kritiske Situationer.
Han var en dannet, kundskabsrig og berejst Mand med gode
Anlæg for Diplomatien og forstod at gjøre sig afholdt. Som første
Theaterdirektør var han gjennemgaaende mere velset end
Forgængeren, i Paris vare hans Dinéer berømte, og paa de højeste Steder
blev han ej heller glemt. Allerede 1801 blev han hvid Ridder, i
Frankrig udmærkedes han med Æreslegionens Storkors, 1811 fik
han Prædikat af Generallieutenant, og ved kongl. Resol. af 3. Juli
1819 blev han med sine mandlige Descendenter optaget i den
danske Grevestand. W. havde n. Maj 1787 ægtet Sara Heyliger
Cortwrigth (d. 1839), en Datter af en Planter paa St. Croix. Selv
døde han 13. Okt. 1820 i Paris, og hans eneste overlevende Søn,
Christian Cortwrigth W., der havde været Kammerjunker og
Kavaller ved Gesandtskabet i Paris, døde 3. Marts 1823 ugift i Lyon.
Baggesen nærede meget Venskab for W., skrev flere Rimbreve til
ham og nævner 1806 i et Brev endog som den Mand, han elsker
højest i Danmark, «den ædle, den elskværdige, den fortræffelige
General Walterstorff».
Erslew, Forf. Lex.
Fonden ad usus publicos.
Overskou, Den danske Skueplads III.
Museum 1894 II, 276 og 1895 II, 333.
Personalh. Tidsskr. 4. R. V.
Fr. Olsen, Postvæsenet i Danmark 1711-1808.
Ræder, Danmarks Krigs- og Polit. Hist. I, 460. 462. 479. 481.
H. J. Blom, Krigstildragelserne i Sjælland 1807 S. 207 f.
Oehlenschlägers Erindringer I, 125.
Baggesens poet. Skrifter, ved Arlaud, II, 308.
G. L. Grove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
