- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
253

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wandal, Peder Topp, 1737–94, Forfatter og Bogsamler - Wandall, Erik Adolf, 1807–69, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pengeunderstøttelse til Udgivelsen af sin Komedie. Den vandt
nogen Anerkjendelse ved sin Opførelse paa Theatret, men den er
uden Værdi. Mildere Dom kan man heller ikke fælde om hans
andre digteriske Arbejder: «Et Hyrdestykke d. 4. Sept. 1778», «De
tre Skræddere eller Forsøg til en nedrig komisk Fortælling, 1. Bog»
(1792), nogle lyriske Digte m. m. – Større Betydning have hans
historiske Arbejder. Det var rimeligvis hans Stilling som
Bibliothekar og hans Lyst til at samle Bøger, der fik ham til at sysle
med historiske Æmner. For han var en meget ivrig Bogsamler.
Hans Løn var kun lille, og for at tilfredsstille sin Lidenskab blev
han en af Tidens travleste Oversættere. Han oversatte særlig fra
Tysk og alt muligt mellem hinanden, baade Digterværker (af
Gessner, Wieland o. a.) og juridiske, økonomiske, filosofiske Skrifter. I
Tidens Løb fik han samlet en anselig Bogsamling, der mellem
adskilligt værdiløst ogsaa indeholdt sjældne Ting, f. Ex. af ældre
dansk Litteratur. Herved blev han ledet til Udgivelsen af sin
Afhandling «Efterretning om danske Skuespil» (fra 16.-17. Aarh.),
der blev trykt som Indledning til 1. og 2. Bind af den
Gyldendalske Samling af «Nye originale Skuespil» (1776-78). Det
Arbejde, som har gjort ham mest bekjendt, er «De paa Jægerspris
ved Mindestene hædrede fortjente Mænds Levnedsbeskrivelser»,
hvoraf han kun naaede at faa fuldført 1. Bind og 1. Stykke af
2. Bind (1783-94). 1. Bind blev oversat paa Tysk. W.s
Bogsamling, der opbevaredes i hans Værelse paa Christiansborg Slot,
brændte sammen med dette; et halvt Aars Tid efter døde han,
5. Okt. 1794. Han var afholdt for sin Godhed, Tjenstvillighed og
Jovialitet.

Nyerup, Lit. Lex.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 60. 141 f.

F. Rønning.


Wandall, Erik Adolf, 1807-69, Præst, var født 13. Dec.
1807 i Vorbasse Præstegaard og Søn af Sognepræst Hans W.
(f. 11. Okt. 1774 d. 14. Juli 1846) og Hustru Marie Kirstine f. Wiberg
(f. 1773 d. 1812). Han blev Student fra Odense Kathedralskole
1824, tog theologisk Embedsexamen 1833 og udgik som ordineret
Missionær til Egedesminde i Nordgrønland 1834. Hjemkommen
der fra 1840 beskikkedes han 1842 til Sognepræst i Tolstrup og
Stenum i Aalborg Stift. 1849 kaldtes han der fra til Strø i
Sjællands Stift og beskikkedes s. A. til Lektor i grønlandsk Sprog.
1869 fik han Professortitelen og døde s. A. 19. Avg. 14. Juni 1859
ægtede han Emma Sophie Ibsen (f. 5. Jan. 1838), Datter af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free