- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
256

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varberg, Claus Jensen, 1609–71, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Institut 1864 tog han 1871 Lægeexamen, var de følgende Aar
Assistent ved Edm. Hansens Øjenklinik og Kandidat, senere (1875-78)
Reservekirurg, ved Kommunehospitalet. 1877 erhvervede han sig
Doktorgraden for en Afhandling om nogle da særlig brændende
Spørgsmaal, om Forholdet mellem Difteritis og Croup og om
Tracheotomiens rette Udførelse ved denne Sygdom. 1879 blev han
kirurgisk Prosektor og samtidig Korpslæge, i hvilken Egenskab
han i en Aarrække fungerede som Overlæge ved
Garnisonssygehuset. 1883 blev han Censor ved Lægeexamen, og samtidig
begyndte han at virke som Privatdocent ved Universitetet og at
udfolde en frugtbar kirurgisk Forfattervirksomhed. 1882 udgav han
Skriftet: «Om Brugen af Æther som Indaandingsmiddel ved
kirurgisk Anæsthesi», et varmt skrevet og senere stærkt omdebatteret
Indlæg for Ætherens Fortrin fremfor det hidtil navnlig her til Lands
foretrukne Anæstheticum Kloroform. Samtidig konstruerede han
et hensigtsmæssigt Inhalationsapparat til Ætherbedøvelse, som har
fundet en vid Udbredelse. 1885 konkurrerede han til Lærerposten i
klinisk Kirurgi ved Universitetet og forfattede i den Anledning den
værdifulde Afhandling: «Behandling af de kongenite og infantile
Foddeformiteter». 1890 ansattes han som Konsulent for Bestyrelsen
for de militære Underklassers Pensionering og Invalideforsørgelsen.
1892 afskedigedes han som Korpslæge med Karakter af Overlæge
og ansattes s. A. som Overkirurg ved Frederiks Hospital med den
dertil knyttede kliniske Docentstilling. 1898 udgav han 1. Del af
et større planlagt Værk: «Afsnit af operativ Kirurgi». Det
historiske Syn paa sit Videnskabsfag, som her kom til Orde, har han
ligeledes givet Udtryk i forskjellige større Tidsskriftsafhandlinger,
omhandlende den udenlandske Militærkirurgi og navnlig trykte paa
Fransk i det internationale «Arch. pour l’histoire de la médecine
et la geographie médicale». 1900 udnævntes han til Professor
extraordinarius ved Universitetet i kirurgisk Pathologi. – 19. Jan.
1881 ægtede han Johanne Margrethe Hage (f. 23. Juli 1850), Datter af
Grosserer, Konsul Christopher Theodor Friedenreich H. og Nancy
Amalie Margrethe f. Hammerich.

Den danske Lægestand, 7. Udg.

Jul Petersen.


Varberg, Claus Jensen, 1609-71, Præst, var, som hans
Navn viser, født i Varberg i Halland 1. Sept. 1609 og blev 1627
Student fra Vor Frue Skole i Kjøbenhavn, s. A. som Erik Olufsen
Torm (XVII, 460), der blev hans fortrolige Ungdomsven. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free