Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Warnstedt, Hans Vilhelm, 1743–1817, Theaterchef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
W. fattet varm Interesse for dramatisk Kunst. Paa Anbefaling af
sine Venner Dreyer og Schack, i Følge Overskou tillige gjennem
Schwarz, blev han i Marts 1778 udnævnt til administrerende
Direktør for det kongl. Theater og Kapel. Som saadan havde han det
daglige Tilsyn med Scenen og dens Forretninger, ligesom det
paahvilede ham aarlig at indlevere en Plan til Theatrets Virksomhed
for den følgende Sæson. «Tre Uger senere,» siger W., «styrtede
man den værdige, gamle Theaterbestyrelse (Bornemann o. fl.), for
at indvikle den gamle Eickstedt i Blaar», som samtidig udnævntes
til Præses for Theatrets Overtilsynskommission. W. gik med den
største Iver og Pligtfølelse til sin brydsomme Gjerning. Blandt de
mange ypperlige Egenskaber, der udmærkede ham, skal i første
Række nævnes, at han, der ved Afstamning og Slægtskab var
Tmyttet til de tysktalende aristokratiske Kredse, selv var dansk i
Sind, Skrift og Tale, og han roser sig af at eje et «simpelt, dansk
Bondesind». Han havde som fattig Officer levet tilbagetrukken og
læst meget. Som sine Yndlingsforfattere nævner han Wessel, Lady
Montague, Rabelais, Ronsard, Peder Syv og Sterne. Hans Væsen var
bestemt og myndigt, hans Omgang let og behagelig, og han yndede
i høj Grad Spøg og Lystighed.
W. opofrede sig ganske for sit Kald, indførte Disciplin og
regelmæssige Prøver, oprettede Synge- og Danseskoler, gjenopvakte
blandt Skuespillerne den sunkne Agtelse for Scenen og bragte
Theatrets aarlige Indtægter fra o. 18000 Rdl. op til 40000 Rdl. Han
værnede fremfor alt for den danske Scenes Bestaaen i national
Aand ved hyppige Opførelser af Holbergs Komedier og ved at
træde i Forbindelse med danske Skuespilforfattere som Ewald, Tode,
P. A. Heiberg og Pram, hvem han opmuntrede til originale Arbejder
for Scenen og til Dels af sine egne smaa Pengemidler støttede
rundhaandet. «Hvor kunde jeg,» udtaler han, «som kjendte Nød
af egen og Forældres sørgelige Erfaring, nægte Hjælp og Trøst
til de nødlidende». Han var især for Pram en god og trofast
Ven, saa længe han levede, skjønt Pram med sit iltre Væsen ikke
altid lønnede ham med Tak, og det skyldes W., at man overdrog
ham at oversætte flere Syngestykker til Theatrets Brug. Med Ewald,
der i sine Breve kalder W. sin kjæreste Velynder, drøftede han
Planen til «Fiskerne», der opførtes i Jan. 1780. Om P. A. Heiberg,
hvis dramatiske Arbejder «Heckingborn», «De Vonner og de
Vanner» og «Kinafarerne» W. bragte til Opførelse, ytrer denne: «Jeg
har til alle Tider ærlig vist, at jeg satte Pris paa hans gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>