Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Warnstedt, Hans Vilhelm, 1743–1817, Theaterchef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham vare forgjæves, og han opnaaede derved kun at blive
Gjenstand for lave Bagvaskelser, især at han skulde have set gjennem
Fingrene med Lassens Besvigelser. Hans Ansøgning om Afsked
bevilgedes ham af Kronprinsen i naadige Udtryk (16. Maj 1792).
W.s Bortgang vakte almindelig Beklagelse baade blandt
Theaterpersonalet og Datidens dramatiske Forfattere; kun Rahbek, der havde
forfulgt ham med blindt og uberettiget Had, og som allerede én
Gang havde gjort ham Afbigt, udtrykte sin Glæde derover. «I
denne lige saa vanskelige som yderst besværlige Post,» skrev W.
en Aarrække senere til Kronprinsen, «tilbragte jeg 14 Aar med
uopretteligt Tab af Helbred og Sindsro». W. opnaaede dog i
Samtidens Dom at finde fuld Oprejsning for de Krænkelser, han
havde maattet lide, og Eftertiden har givet harn det Vidnesbyrd,
at den danske Skueplads hverken før eller senere har haft en mere
virksom og indsigtsfuld Leder end ham. I Febr. 1793 udnævntes
W. til Gesandt i Portugal, men der hengik rum Tid, inden han,
optaget af at ordne sine, ved uberegnende Gavmildhed til alle
Sider ødelagte, pekuniære Forhold, kunde tiltræde Posten. I Okt.
1795 afgik han sammen med sin Ven Kapelmester Schulz paa et
Skib fra Hamborg til Lissabon, men en Orkan drev det over mod
Norges Kyst, hvor de nødtes til at overvintre i Arendal. Det
følgende Foraar naaede W. endelig Portugal, hvor han, trykket af
Gjæld, pint af ualmindelig ondartede hæmorrhoidalske og
rhevmatiske Smerter og opfyldt af Hjemve og Længsel «efter at ombytte
de høje Lavrbærtræer uden for hans Bolig med en lille dansk
Bøg», «uslede» sin Tid hen, indtil han tilbagekaldtes 1802. Hans
Ophold i Lissabon «forlængedes nødtvungent», og først 1805
gjensaa han Danmark.
W., der 6. Okt. 1780 havde ægtet Dorothea Louise v. Berger
(døbt 3. Nov. 1755), Datter af Livlægen Johan Just v. B., men som
19. Avg. 1788 var bleven Enkemand, havde kort før sin Afrejse
til Portugal, 23. Sept. 1795, indgaaet et nyt Ægteskab af en højst
mærkelig Art med Johanne v. Schilden (f. 1741), Datter af Johan
Erik v. S. til Altenkoog og Giessensand, en gammel Jomfru med
mange Særheder, der levede i Fejde med al Verden, og som i sin
Beundring for den aandfulde, elskværdige og letsindige W. havde
udsat en Aarpenge for ham. Som Tak herfor skjænkede han
hende sin Haand, men hun fulgte ham ikke til Portugal, og han
gjensaa hende ikke mere, i det hun døde i Kiel (28. Avg. 1805),
samtidig med at W. steg i Land i Travemunde paa Hjemrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
