- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
281

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaupell, Christian Theodor, 1821–62, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træer og Mosser; i flere af sine Resultater afviger han fra
Steenstrup. Dette er hans første betydelige Publikation over danske
Skovtræer, men hele det følgende Aarti er Træernes Naturhistorie
og Historie Gjenstand for hans Studium hjemme og paa Rejser i
Udlandet, og jævnlig giver han Meddelelser over herhen hørende
Æmner i Tale og Skrift. 1855 tiltraadte han med offentlig
Understøttelse en Rejse til Udlandet. Først besøgte han Hannover og
Holland, særlig af Hensyn til de der stedfindende Kulturarbejder.
Vinteren tilbragte han for sit Helbreds Skyld i Nizza og var her
beskæftiget med biologiske og fænologiske Iagttagelser over
Vegetationen, brød op der fra med Foraaret, berejste Provence og
Klitterne sydvest for Bordeaux og kom 1. Maj til Paris, hvor han
gjorde et længere Ophold og stiftede Bekjendtskab med de fleste
Pariser-Botanikere. I Juli deltog han i det franske botaniske
Selskabs Exkursioner til Auvergne og fik Lejlighed til paa
Slutningsmødet at udvikle sin Theori om Bøgens Indvandring i Danmarks
Skove. Han blev opfordret til at fremsætte sine Ideer i et fransk
Tidsskrift, og som Forberedelse hertil fremkom hans lille Skrift:
«Bøgens Indvandring i de danske Skove» (1857), der siden udkom
paa Fransk, hvor det vakte en ikke ringe Opsigt. Efter sin
Hjemkomst, Efteraaret 1856, fortsatte han ved Rejser og Studier
ufortrødent sine Undersøgelser over vore Skovtræer; han havde en
udmærket Evne til at vække Interesse for sine Undersøgelser hos
Skovadministratorer og Ejendomsbesiddere og opnaaede derved at
faa Oplysninger om mange Forhold, som ellers kunde være
vanskelig tilgængelige for ham. Endelig havde han faaet sit store
Materiale saa vidt samlet og bearbejdet, at han kunde paabegynde
Trykningen af sit skjønne og interessante Værk «De danske Skove»,
men han naaede ikke at se det udkomme; det blev udgivet 1863,
Aaret efter hans Død, ved hans Ven G. Ploug. Denne Bog er
et Forsøg paa gjennem en Forklaring af Skovens Udviklingshistorie
at give en Forstaaelse af dens nuværende Sammensætning
og Udseende, og hele denne Udviklingsrække er bygget saa vel
paa et naturvidenskabeligt som paa et historisk Grundlag. Denne
Sammenarbejdning af naturvidenskabelige og historiske Synspunkter
er vel netop for en stor Del det, der gjør Læsningen af den saa
tiltrækkende, og for den videnskabelige Begrundelse af
Skovbrugslæren har den været af stor og vidtrækkende Betydning, i det det
her paa Grundlag af et stort Materiale er paavist, af hvilken
indgribende Betydning Skovtræernes Forhold over for Lyset er for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free