Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weber, Theobald Christian Frederik, 1823–86, Kjøbmand og Industridrivende - Wedderkopp, Gabriel, 1644–96, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyttiggjøre den af den senere Professor Julius Thomsen (XVII, 231)
udfundne Maade at fremstille Soda af Kryolith paa. Handelshuset
kjøbte de første Ladninger af Kryolith, som Tietgen (XVII, 398)
skaffede her til fra Grønland, ligesom det tilkjøbte sig den Ret til
i Ivigtut at bryde Kryolith, som Jul. Thomsen og G. Howitz (VIII,
134) sad inde med. Og Resultatet af Forsøgene paa Christiansdal
blev, at Handelshuset i 1857 gik i Gang med efter Thomsens
Planer og Tegninger at bygge Kryolithfabrikken «Øresund» ved
Kjøbenhavn; den aabnedes i 1859. Samtidig ordnedes Forholdene
i Ivigtut; der blev anskaffet Dampmaskiner, anlagt Sporveje m. m.
W. var selv der oppe i 1862, og alt gik godt, da Handelshuset
Thbd. W. & Co. i 1866 saa sig nødsaget til at gaa i
Administration, hvad der i 1870 førte til en Akkord med Kreditorerne. Men
allerede i 1867 havde W. under disse Forhold forladt Kjøbenhavn.
Han kjøbte Gammel Hestehave ved Svendborg, hvor han derefter
virkede som Foregangsmand for kunstig Fiskeavl, Hønseri,
Frugtplantager og Frugtvinfabrikation. Han døde 3. Sept. 1886. –
4. April 1854 havde han ægtet Sofie Emilie Meldola (f. 22. Nov.
1833 d. 25. Juli 1878), Datter af Prokurator Rafael Camillo M. og
Rebekka Christine f. Sørensen fra Lavrvik i Norge.
Nord og Syd 1857, II, 249-61.
Illustr. Tid. III, 132-34.
H. Rink, Bemærkn. om den grønlandske Kommissions Betænkn. 1865, S. 14.
Fædrelandet 1868 Nr. 181.
C. Nyrop, Det Suhrske Hus S. 161.
C. F. Tietgen, Erindringer S. 43.
C. Nyrop.
Wedderkopp, Gabriel, 1644-96, Præst, Broder til ndfr.
nævnte Magnus Wedderkopp, var født 9. Febr. 1644
i Husum, hvor hans Fader, Henning W., var Kjøbmand. Efter
Skolegang i Husum, Lybek og Lyneborg afgik han 1662 til
Universitetet i Helmstedt; siden besøgte han mange andre Højskoler,
i Tyskland, Schweits, Frankrig og Nederlandene. Hjemkommen
blev han først Kabinetsprædikant hos Enkehertuginden af Gottorp,
der boede paa Slottet i Husum, og siden (1668) Sognepræst i Treja.
1671 tog han Magistergraden i Kiel og blev s. A. Diaconus, 1679
Archidiaconus og 1694 Sognepræst sammesteds, Aaret efter tillige
Provst for de hertugelig-gottorpske Kirker i Holsten. Han døde
allerede 18. Sept. 1696. I 2 Ægteskaber havde han en stor
Børneflok. Blandt de talrige Ligprædikener, han har udgivet, kan især
mærkes: «Das auf hohen Schulen brennende u. scheinende
Lehrlicht, oder Leichenpredigt über Chr. Kortholt, Th. D. u. Prof. prim.
auf der Kiel. Universität» (1694).
Moller, Cimbria lit. I, 713.
H. F. Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>