Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Wedderkopp, Magnus, 1637–1721, gottorpsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magters, særlig Sveriges, Støtte atter fik de ham fratagne
Landsdele tilbage. Christian Albrecht ydede W.s Fortjenester af det for
ham saa fordelagtige Forlig den varmeste Anerkjendelse og
udnævnte ham 1689 til Drost i Tremsbüttel og Steinhorst. S. A. fik
han sammen med Ahlefeldt Fuldmagt af Hertugen til at forhandle
med Generalgouvernøren i Pommern Grev Niels Bielke om at faa
overladt nogle svenske paa den Tid i Hertugdømmerne
garnisonerende Tropper. 1692 fik han Bestalling som Gehejme- og
Kammerraad og modtog Aaret efter af Hertugens Svoger Kong Carl XI
Udnævnelse til svensk Statsraad, ligesom han, der allerede 1682
var bleven optagen af Kejseren i den arvelige Adelstand, blev
naturaliseret som svensk Adelsmand.
W. havde i Aarenes Løb samlet sig en betydelig Formue.
Foruden Søgaard ejede han Godset Moisling paa lybeksk Grund
og kjøbte 1692 det af Tremsbiittel Gods udskilte Kancelligods
Tangstedt for 30000 Rdl. 1691 bortpantede Hertugen Steinhorst
Amt til W. paa den Betingelse, at hvis dette ikke var indløst efter
10 Aars Forløb, skulde Huset Gottorps Reluitionsret til samme
være tabt. 1697 indgik W. en Overenskomst med Hertug
Frederik, i Følge hvilken W. betalte denne 30000 Rdl. paa det Vilkaar,
at Afløsningen ikke maatte ske, før end W.s Sønnesøn var død,
ved et andet Brev forbeholdt Hertugen sig kun Forkjøbsretten.
Efter Hertug Christian Albrechts Død fik W. og hans Svoger
Kønigstein (IX, 636) Sæde i Konseillet. Ved Kongressen i
Pinneberg var det W., Danmarks svorne Fjende, der paa Hertugens
Vegne førte Forhandlingerne. Ved et større Pengeforskud skal
han have bidraget til de allierede Troppers Fremrykning over
Elben i Juni 1700, og sammen med Svogeren undertegnede han
18. Avg. Freden i Traventhal.
Kort efter fulgte Hertug Frederik sin Svoger Kong Carl XII
til Polen og bortforpagtede sine Lande til Æventyreren
Oberstlieutenant v. Bergholz. I denne for Landet saa ulykkelige Periode,
der dog endte, da Hertug Frederik faldt ved Klissow (1702), var
W. og Kønigsteins Indflydelse begrænset til den udenrigske Styrelse.
Carl XII raadede sin Søster Enkehertuginden til at forlade
Stockholm, hvor hun residerede, og begive sig til Gottorp for personlig
at overtage Regeringen eller lade Landet styre af sine fornemste
Ministre Wedderkopp, Kønigstein og Baner, indtil hendes Søn
Hertug Carl Frederik blev myndig. Hun besluttede at overtage
Ledelsen af Sønnens Opdragelse og overdrog Svogeren Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>