- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
305

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel (Wellejus), Lauge, 1665–1733, Præst - Wedel, Peter August, 1768–1842, Præst, Seminarieforstander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formanden (den i Krigen mod de svenske faldne Mag. P. Hjort)
i Nustrup og blev henved 100 Aar gammel (d. 1726). Efter at have
studeret i Wittenberg i 2 Aar indskreves han 1686 ved Kjøbenhavns
Universitet. Han gjorde flere Udenlandsrejser og plejede Omgang
med Tidens berømteste Kunstnere. 1692 sukcederede han sin
gjennem mange Aar syge Fader og forblev i Embedet i Nustrup
til sin Død, 1. Juni 1733. En Tid lang var han Herredsprovst.
En betydelig Formue satte ham i Stand til at lede større praktiske
Foretagender. Han nævnes saaledes som Stifter af de omkring
Flensborg værende Teglværker. Derhos var han et mekanisk Geni
og forfærdigede kunstige Glassager og Metalarbejder. Kemi og
Botanik vare hans Yndlingsfag, og hans store Medaillesamling var
vidt bekjendt. I det hele var han en fremragende, anset Mand i
sin Tid. I 3 Ægteskaber avlede han 11 Sønner; men kun én af
disse forplantede Slægten videre. Ovfr. anførte Præst L. M. Vedel
er hans Sønnesøn.

Rhode, Haderslev Amt S. 404 f.
Wegener, A. S. Vedel S. 264 f.
Wiberg, Præstehistorie II, 464.

A. Jantzen.


Wedel, Peter August, 1768-1842, Præst, Seminarieforstander,
Søn af Bogholder ved Kjøbenhavns Brandforsikring Søren Henrik W.
(d. 1804) og Maria f. Berthelsen, er født i Kjøbenhavn 26. Jan. 1768.
Han blev privat dimitteret 1783 og tog 1786 filologisk, 1789
theologisk Embedsexamen, hvorefter han blev Dekanus paa Kommunitetet
og Alumnus paa Borchs Kollegium. 1790 disputerede han for
den filosofiske Doktorgrad, og 1792 blev han Vicepastor for Allesø
og Næsbyhoved-Broby Menigheder paa Fyn, hvorfra han 1794
forflyttedes til Skaarup sammesteds. Her oprettede han et
Skolelærerseminarium, som han forestod til 1835. Han udnævntes 1807 til
Amtsprovst for Svendborg Amt, og 1812 blev han tillige Sognepræst
for Tved Menighed. Da han tog sin Afsked som Seminarieforstander,
fik han Rang med Biskopper. 1837 søgte han sin
Afsked som Amtsprovst, og 1842 holdt han 50 Aars Jubilæum.
Kort efter, 23. Maj s. A., døde han. – Han ægtede 19. Marts
1792 Marie Sophie Vett (døbt 16. April 1769, d. 13. Febr. 1844),
Datter af Etatsraad, Direktør for det østersøisk-guineiske Handelsselskab
Jørgen Did. V.

Da han holdt sit Embedsjubilæum blev der skrevet i en Sang
til hans Ære: «I rastløs Virken hans Dag skred hen, med Ære
hans Isse var kronet». Disse Ord vare Sandhed. I fire Aar besørgede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free