Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel (Jarlsberg), Frederik Vilhelm Baron, 1724–90, Deputeret, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indføre vigtige Reformer i Klostergodsets Bestyrelse. Han
gjennemførte her Ophævelsen af Fællesskabet mellem Klosteret og
Grevskabet Bregentved, lagde Planen til et Skifte i Agerbruget paa
Godserne og virkede for Indførelsen af Kløverdyrkningen. I sine
senere Skrifter om Landbosagen, der fortrinsvis have gjort W. J.s
Navn bekjendt, hentyder han oftere til den Virksomhed, han
udfoldede paa Vemmetofte. Des værre stødte han paa forstokket
Modstand hos Medkuratoren Linstow, der var en Fjende af alle
Reformer og ophidsede Klosterets øvrige Bestyrelse mod ham,
hvilket fremkaldte et mod W. J. rettet Reskript, der foranledigede
denne til at tage sin Afsked 1763.
W. J., der 1763 fik det hvide Baand samt Enkedronningens
Orden, blev 1768 beskikket til Amtmand over Aabenraa og
Løgumkloster Amter. I April 1772 udnævntes han til Overlanddrost i
Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst, hvilken Post han
beklædte indtil Mageskiftets Afslutning 1773. Han trak sig derefter
tilbage fra Statstjenesten, fik 1774 Titel af Gehejmekonferensraad
og modtog 1783 Elefantordenen. 1779 kjøbte han for 30000 Rdl.
Ravnstrup (Tybjærg Herred), hvor han tog Ophold. Af sin Nabo
og Modstander i Opfattelsen af Landbosagen, Tyge Rothe, roses
han som en human Godsejer, der fortjener «en Hædrelsens Tribut»,
skjønt der ellers over ham «hvilede Aanden fra gamle lærde Brahers,
Rantzauers og Rosenkrantzers Dage».
W. J., der, som han udtrykte sig, «i Højesteret havde lært
Landets lovlige og i Kammerkollegiet dets Landvæsensforfatning» at
kjende, beskæftigede sig i sit landlige Otium med litterære Sysler,
især tog han ivrig Del i Drøftelsen af Tidens brændende Spørgsmaal
om Landboreformerne. 1782 udgav han en «Vej ledning til rigtige
Begreb om de danske Jordegodsers Indretning i Hovedgaarde og
underliggende Hovningsbønder», med to Fortsættelser, udkomne
1784-87. Han var den første, der i Striden om Landboforholdene
forsvarede den bestaaende Tingenes Orden, og i hans Skrift vil
man finde fremført alt, hvad der overhovedet kunde siges til Fordel
for den. Til Forsvar for W. J.s ensidige og uholdbare Paastande
kan kun siges, at han som lidenskabelig Idealist følte varmt for
det patriarkalske Forhold og Sagens lyse Sider. Han var trods
sit begrænsede Syn personlig en brav og rettænkende Mand, der
paa sin Vis vilde Bondens og sine undergivnes Vel. Tirret af
den heftige Modsigelse, hans Meninger mødte, forsvarede han dem
i senere Piecer med yderlig Stædighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
