- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
327

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel (Jarlsberg), Johan Caspar Herman Greve, 1779–1840, norsk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regeringskommissionen, hvis ledende Sjæl han hurtig blev. Med
sin store aandige som legemlige Kraft kastede han sig over sin
nye Gjerning, til hvilken han ganske særlig følte sig hentrukken.
Han fik ogsaa snart, gjennem ydre Begivenheder, en fortrinlig
Anledning til at arbejde for Realisationen af sine Ideer.

W. havde bevaret sin Ungdoms liberale Synsmaader. Da den
svenske Revolution udbrød i Marts 1809, saa han i den
Indledningen til videre Begivenheder, der kunde lede til det hele
Nordens Forening under Kong Frederik VI. Han havde kun faa Aar
i Forvejen betragtet Sverige alene som den fjendtlige Nabo. I
Norge, under Krigen, havde han ændret denne sin Opfatning og
erkjendt Hensigtsmæssigheden af en politisk Sammenslutning.
Gjennem Grev Schimmelmann forelagde han Kongen sine Meninger,
men uden at finde Tilslutning. Afvist paa dette Hold, hvoraf i
denne Henseende alt var afhængigt, vendte Grev W. sig mod
andre Planer. I det den politiske Storskandinavisme nødtvungent
maatte opgives, satte han sig et mindre Maal, Halvøskandinavismen.
Hermed forbandt han tillige Tanken om at skjænke Norge en
konstitutionel Forfatning og at lade Prins Christian August blive
dets og Sveriges Konge. Efter sin heldige Ledelse af Felttoget i
1808 var nemlig denne Prins i Besiddelse af almindelig Tillid,
navnlig inden den norske Hær. Prinsen var den eneste Mand,
gjennem hvem en saadan Plan lod sig udføre. Hvad der nu
foregik i Norge under en stedse forøget Forbindelse med ledende
svenske Mænd, lod sig ikke skjule for Kongen, der i April 1809
sendte Kancellipræsident F. J. Kaas til Christiania, hvor han
imidlertid ikke udrettede meget. W. vedligeholdt fremdeles sine svenske
Forbindelser og optraadte, som om en Forening med Sverige snart
maatte finde Sted. Prinsen valgtes ogsaa, under Paaberaabelse af
at ingen udenlandsk Mand havde gjort Sverige saa store Tjenester
som han, den 15. og 18. Juli til svensk Tronfølger.

W. fortsatte sine Forbindelser i Sverige og mente, at det ikke
kunde vare saa længe, forinden han saa de Forhaabninger
opfyldes, som han havde næret. Endnu i Dec. 1809 ses det af hans
Breve, at han var sysselsat med disse Muligheder. Imidlertid
strandede det hele paa Prinsen, der ikke vilde yde sin
Medvirkning, uden hvilken det ikke kunde gaa. W. var den eneste
Nordmand, der ved hans Afrejse i Jan. 1810 fra Norge fulgte ham ind
paa svensk Grund. Hvad Haab han efter dette fremdeles kan
have næret, blev i alle Tilfælde brat afbrudt ved Budskabet om,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free