- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
335

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedell (-Wedellsborg), Carl Vilhelm Adam Sigismund Greve, 1806–82, Lensbesidder - Wedell (-Wedellsborg), Christian Greve, 1701–59, Lensbesidder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Wedell (-Wedellsborg), Carl Vilhelm Adam Sigismund
Greve, 1806—82, Lensbesidder, Søn af Kammerherre, Major, Greve
Hannibal Carl Vilhelm W.-W. (f. 1780 d. 1828) og 1. Hustru Louise
f. v. Warnstedt (f. 1777 d. 1835), var født paa Nygaard ved Haderslev
14. Marts 1806. 22 Aar gammel tiltraadte han ved Faderens
Død Besiddelsen af Grevskabet, som han overtog i en daarlig
Forfatning og behæftet med stor Gjæld; Bygningerne paa
Hovedgaardene samt Kirkerne vare for største Delen i forfalden Stand,
ligesom Bøndergodset var forarmet. Ved en dygtig Administration
og god Økonomi bragtes imidlertid Grevskabet efterhaanden paa
Fode, en bedre Drift indførtes paa Hovedgaardene, hvis
Bygninger til Dels forøgedes, Hoveriet paa alle Gaardene afløstes
1838—43, og Bøndergaardene udflyttedes; samtidig forøgedes
Grevskabets Skovareal med o. 1200 Tdr. Land, hvoraf 1000 Tdr. Land
indtagen Bondejord af daarlig Beskaffenhed, ligesom 200 Tdr.
Land blev inddæmmet og tørlagt, hvorhos 1837 Gaarden Orelund
tilkjøbtes og indtoges under Grevskabet; disse Foretagender, der
begunstigedes af opadgaaende Konjunkturer, førte til meget heldige
Resultater. I øvrigt var W. en udpræget konservativ Natur,
saaledes solgtes i hans Tid intet af Grevskabets Bøndergods til
Selvejendom. W., der 1854 havde kjøbt Godset Frederiksgave og
1865 Billeshave, døde paa Wedellsborg 15. Marts 1882; 1840 var
han bleven udnævnt til Kammerherre, 1872 til Gehejmekonferensraad
og Aaret før sin Død til Storkors af Danebrog. 29. April
1834 havde han ægtet Rosa v. Krogh (f. paa Løjtmark 1. Okt. 1805,
d. paa Wedellsborg 27. Nov. 1870), Datter af Overforstmester,
Gehejmekonferensraad Frederik Ferdinand v. K. (IX, 512).

Krogh, Adelskal. S. 457.

C. E. A. Schøller.

Wedell (-Wedellsborg), Christian Greve, 1701—59, Lensbesidder,
Søn af nedennævnte Hannibal Greve W.-W., fødtes
22. Juli 1701, blev 1719 Kapitajn i Dronningens Livregiment, men
forflyttedes 1720 til Livgarden til Fods. 1727 udnævntes han til
Oberstlieutenant i Grev Christian Friis’ hvervede Rytterregiment,
men tog 1732 sin Afsked fra Militærtjenesten. 1721 var han bleven
Kammerherre og havde 1727 faaet det hvide Baand. Efter opnaaet
Myndighedsalder tiltraadte W. Besiddelsen af Grevskabet
Wedellsborg, der af hans Formyndere var bleven forøget med meget
Hartkorn. Han skildres som en slet Økonom, der atter afhændede
en stor Del Jordegods; 1750 bortsolgte han Søndergaarde. W., der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free